Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 21-11-2023
tirsdag 21. nov, kl. 18:46
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapport fra mandag 20. november
NÆSTVED: To sigtet for indbrud
Politiet fik søndag en anmeldelse om, at der havde været en eller flere tyve på spil, som havde stjålet forskellige ejendele fra et lagerrum i Næstved. Det var ejeren selv, der opdagede, at tingene – herunder en trækvogn og en cykel – ikke stod, hvor de skulle. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet mandag frem til to mænd, begge 38 år gamle og fra lokalområdet. De blev begge sigtet for indbruddet.
NÆSTVED: Tørstige sjæle stjal guldøl
Mandag klokken 9.02 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i Næstved om, at medarbejderne tilbageholdt to mænd. De to mænd – der er 28 og 29 år gamle – havde nappet fire guldøl, og de havde hver stoppet to øller i lommerne, men betalte ikke for drikkevarerne, da de gik gennem kassen. De to mænd, som blev tilbageholdt på p-pladsen, og derfor ikke nåede at knappe øllerne op, blev sigtet for butikstyveri.
NAKSKOV: 59-årig meldte sig selv efter vold
En 59-årig mand blev mandag klokken 14.20 anholdt og sigtet for kvalificeret vold, efter at han selv havde rettet henvendelse til politiet. Volden skete i på en adresse i Nakskov, hvor en 76-årig mand blev overfaldet med både slag og spark, og den 76-årige blev kørt til sygehuset i Nykøbing til behandling for sine skader, men er ikke i kritisk tilstand. Den overvejes i øjeblikket, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.
VORDINGBORG: Larmede og dansede
Mandag klokken 18.19 blev politiet kaldt til Rådhustorvet i Vordingborg, hvor en mand noget uønsket havde blandet sig, da nogle unge sad ved Kvicklysøen. Det var en 51-årig mand fra lokalområdet, som virkede noget beruset, smed T-shirten og gav sig til at danse. Det var – som det hedder – egnet til at forstyrre den offentlige orden, og den 51-årige blev derfor sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Han blev bortvist fra stedet.
NYKØBING: Høj musik på banegården
Lokalpolitiet var mandag aften forbi banegården i Nykøbing. Denne mandag var der fire drenge i alderen 13-18 år, som havde en Soundboks med, som spillede temmelig højt. Politibetjentene fik dem til at dæmpe musikken, og de fik at vide, at hvis de ikke skruede ned, kunne Soundboksen overnatte på politistationen i stedet. Herefter fik betjentene en snak med drengene om opførsel i det offentlige rum.
NYKØBING F.: Tre unge sigtet for brandstiftelse
Hen over natten opstod der brande flere forskellige steder i Nykøbing F. Fire personer måtte evakueres fra en ejendom på Tværgade, men heldigvis kom ingen til skade ved brandene, der også sås på Dronningensgade og Grønttorvet. Flere politipatruljer afsøgte byen efter eventuelle gerningspersoner, og klokken hhv. 01.13 og 01.29 blev to drenge på 15 år og en ung mand på 18 år anholdt og sigtet for brandstiftelse. De bliver alle tre fremstillet i grundlovsforhør senere i dag ved retten i Nykøbing F.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se
Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget anmeldelser om indbrud i privat beboelse
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det seneste døgn haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip
Haslev
Køgevej
Mandag klokken 09.13-13.32
ATK
750
28
60 km/t
84 km/t
2
Holme-Olstrup
Landevejen
Mandag klokken 18.45-01.10
ATK
869
52
60 km/t
89 km/t
6
Horslunde
Nakskovvej
Mandag klokken 13.53-20.13
ATK
140
9
70 km/t
91 km/t
-
Nørre Alslev
Nykøbingvej
Mandag klokken 08.26-14.00
ATK
895
59
-
77 km/t
7
Slagelse
Kalundborgvej
Mandag klokken 13.28-19.25
ATK
1286
35
50 km/t
74 km/t
1
Sorø
Slagelsevej
Mandag klokken 10.33-11.35
ATK
190
-
50 km/t
-
-
Sorø
Vestmotorvejen
Mandag klokken 12.15-16.15
ATK
6258
51
130 km/t
164 km/t
-
Vordingborg
Københavnsvej
Mandag klokken 17.02-22.07
ATK
629
39
70 km/t
104 km/t
2
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By
Vej
Tidspunkt
?
Faxe
Strandvejen
Mandag klokken 15.58-16.33
Ti køretøjer blev kontrolleret, og alt var i den skønneste orden
Rødby
-
Mandag klokken 13.27-18.49
Tre køretøjer blev kontrolleret. En knallertfører blev sigtet for at køre spirituskørsel, en bilist blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen og køre i frakendelsestiden. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade bilen, til en person der ikke havde gyldigt kørekort
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I
det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Holeby
Torslundevej
Mandag klokken 16.27
42-årig mand fra Maribo
Spirituskørsel
Ruds-Vedby
Sorøvej
Mandag klokken 01.01
24-årig mand fra Svebølle
Narkokørsel
Slagelse
Grønningen
Mandag klokken 08.56
24-årig mand fra Slagelse
Narkokørsel
?
?