Døgnrapport d. 22-11-2023

onsdag 22. nov, kl. 16:43

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. november 2023

Brand Tirsdag formiddag omkring kl. 11.00 modtog vi en melding om bygningsbrand på Dalegårdsvej i Nyker. Beboernes røgalarm havde advaret dem om branden, og de var ude af huset. Det viste sig at branden var startet ved varmepåvirkning af en ledning, der havde skabt røgudvikling ved skorstenen på loftet. Brandvæsnet blev kaldt til stedet og fik hurtigt branden under kontrol.

Kilde: Bornholms Politi