Døgnrapport d. 24-11-2023

fredag 24. nov, kl. 16:49

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 23. november

SKÆLSKØR: To anholdt efter fund af skunkvæksthus
Efter et tip rykkede politiet torsdag formiddag ud til en adresse uden for Skælskør, hvor der skulle være et væksthus med cannabisplanter. Tippet viste sig helt korrekt, for politibetjentene fandt både store planter og masser af stiklinger i et omfang, som svarer til omkring 62 kg færdig marihuana. Der blev også fundet ca. fem kg tørrede topskud fra cannabisplanterne. Alle planterne blev høstet og destrueret, og politiet anholdt klokken 10.03 tre personer på stedet. Den ene blev løsladt efter afhøring på politistationen i Slagelse, mens de to andre – en 33-årig og en 34-årig mand fra Vestsjælland – blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af euforiserende stoffer. De to sigtede fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.

DANNEMARE: Ulovlig afbrænding
Brandvæsen og politi fik torsdag klokken 12.50 en anmeldelse om at der var ild i en større mængde affald i Hummingen. Ilden havde bredt sig og fået fat i en traktor, men brandvæsnet fik slukket branden, inden den kunne brede sig yderligere. En 48-årig mand blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

VORDINGBORG: 38-årig stjal skjorter
Politiet blev torsdag eftermiddag kaldt til en dagligvarebutik på Prins Jørgens Alle i Vordingborg, hvor personalet tilbageholdt en kvinde, der var gået gennem kassen med nogle varer, som hun ikke havde betalt for. En medarbejder havde opdaget kvinden i butikken, hvor hun prøvede noget tøj, som hun imidlertid ikke lagde på plads igen. Det viste sig, at kvinden havde klippet prismærkerne af to skjorter – og uheldigvis klippet hul i tøjet – og hun havde også stjålet en trøje og nogle hårprodukter. Det var en 38-årig udenlandsk kvinde, som blev anholdt klokken 15.23 og afhørt på politistationen i Vordingborg. Hun betalte en bøde på 1.300 kroner, og da hun blev løsladt igen klokken 17.25, måtte hun også betale erstatning til forretningen for de ødelagte varer.

SORØ: Bilen blev beslaglagt efter kørsel uden førerret
Torsdag klokken 17.00 standsede politiet en 54-årig kvinde, der kom kørende i Boldhusgade i Sorø. Den 54-årige havde imidlertid ikke noget kørekort, og hun blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, og da hun flere gange tidligere var blevet sigtet for samme færdselslovsovertrædelse, blev den bil, hun kørte i, beslaglagt på stedet. Bilens ejer – en 29-årig kvinde fra byen – blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort.

NÆSTVED: Biljagt – med 60 km/t
En bilist anmeldte torsdag eftermiddag, at hun kørte bag en anden bil på Præstø Landevej ved Blangslev, som kørte slingrende og meget langsomt. En politipatrulje fik lokaliseret bilisten, der nu trak en lang hale af andre trafikanter efter sig. Han var dog ikke lige villig til at standse, og han forsøgte ad flere gange at undslippe politiet, men hastigheden sneg sig dog ikke højere op end max. 60 km/t, så på Ny Præstøvej i Næstved lykkedes det flere politibiler at få standset kørslen. Føreren af bilen var en 81-årig mand fra Odsherred, som var både opbragt og ude af balance. Han blev derfor kørt til behandling på sygehuset, og der er endnu ikke rejst sigtelse i sagen.



Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.



INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte Haslev Tycho Brahes Vej Torsdag klokken 7.30-7.40 Ikke umiddelbart stjålet noget



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Dannemare Skodsebøllevej Torsdag klokken 16.15-22.15 ATK 87 15 50 km/t 81 km/t Tre klip Korsør Tårnborgvej Torsdag klokken 14.05-15.06 ATK 150 - - - - Nykøbing Brovejen Torsdag klokken 7.36-14.06 ATK 3650 76 50 km/t 82 km/t Syv klip og ikke mindre end fem betingede frakendelser Nykøbing Nykøbingvej, Horreby Torsdag klokken 16.51-22.00 ATK 295 13 50 km/t 76 km/t - Næstved Kalbyrisvej Torsdag klokken 19.05-20.05 ATK – bestilt færdselskontrol 36 - - - - Næstved Vordingborgvej ved Leddet Torsdagkloken 20.48-1.18 ATK – bestilt færdselskontrol 261 17 60 km/t 94 km/t Et klip Rude Næstved Landevej, Venslev Torsdag klokken 16.24-19.00 ATK 126 5 60 km/t 82 km/t Et klip Slagelse Sdr. Ringgade Torsdag klokken 7.19-8.30 ATK 286 - - - - Slagelse Valbygårdsvej Torsdag klokken 9.12-13.20 ATK 594 28 50 km/t 73 km/t Et klip Sorø Kalundborgvej Torsdag klokken 16.21-21.30 ATK 558 20 60 km/t 94 km/t Tre klip



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt ? Næstved - Torsdag klokken 9.30-11.30 Kontrollen blev afviklet i samarbejde med Motorstyrelsen, og en mandskabsvogn, to udenlandske og ni danske gulpladekøretøjer skal undersøges for manglende afgift. To blev sigtet for ikke at have forsynet varebilen med cvr-nummer, en blev sigtet for kørsel uden førerret og en blev sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring Slagelse - Torsdag klokken 12.00-15.45 Kontrollen blev afviklet i samarbejde med Motorstyrelsen, og tre mandskabsvogne, en udenlandsk personbil og tre gulpladebiler skal undersøges for manglende afgift. To blev sigtet for ikke at have mærket varebilen med cvr-nummer.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Horbelev Særslevvej Torsdag klokken 17.45 32-årig kvinde fra Nykøbing Narkokørsel Slagelse Marievangsvej Torsdag klokken 19.05 19-årig mand fra Slagelse Narkokørsel



??
?

Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi