Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 26-11-2023
søndag 26. nov, kl. 20:44
Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 26. november 2023
Østjyllands politi fremstiller i dag kl. 14.00 to mænd på henholdsvis 43 år & 65 år, der begge er sigtet for overtrædelse af straffelovens §191 vedr. besiddelse af euforiserende stoffer.
Vi har pt ikke yderligere oplysninger til herværende fremstilling.
Et travlt døgn i Østjyllands politikreds
Julestemningen har indfundet sig i det Østjyske, og mange julestemte gæster var igen lørdag nat at finde i nattelivet i både Aarhus, Randers og Grenå. Vores gående patruljer har meldt om en rigtig god stemning blandt gæsterne. De få personer som ikke bidragede til den gode stemning, har vi i løbet af natten taget en snak med.
Herudover har det kolde vejr forårsaget en del mindre færdselsuheld. HUSK derfor at færdes med forsigtighed i trafikken, da temperaturen i mange tilfælde er under frysepunktet.
Færdsel:
Lørdag kl. 13.52 blev en 43-årig mandlig bilist, anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Vesterbro Torv i Aarhus C.
Lørdag kl. 18.51 blev en 53-årig mandlig bilist, anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Randersvej i Mørke.
Lørdag kl. 21.27 blev en 29-årig mandlig bilist, anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Rytoften i Aarhus V.
Søndag kl. 04.07 blev en 21-årig kvindelig bilist, anholdt og sigtet for spirituskørsel, da hun blev standset af en patrulje på Strandvejen i Ebeltoft.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt ti indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds.
På Myggenæsvej i Aarhus N begået lørdag d. 25/11 mellem kl. 02.30 og kl. 04.45.
På Myggenæsvej i Aarhus N begået mellem torsdag d. 23/11 kl. 14.00 og lørdag d. 25/11 kl. 10.30.
På Erlingsminde i Randers Sø begået fredag d. 24/11 mellem kl. 17.00 og kl. 20.00.
På Ladefogedvej i Aarhus N begået lørdag d. 25/11 mellem kl. 16.15 og kl. 18.15.
På Haslevej i Åbyhøj begået mellem lørdag d. 25/11 kl. 13.00 og søndag d. 26/11 kl. 00.40.
På Orla Lehmanns Allé i Aarhus C begået søndag d. 26/11 kl. 06.07.
På Tulshøjvej i Højbjerg begået mellem torsdag d. 23/11 kl. 10.00 og lørdag d. 25/11 kl. 12.50.
På Krabbesholms Allé i Viby J. begået lørdag d. 25/11 mellem kl. 17.00 og kl. 20.00.
På Dalbyovervej i Gjerlev begået lørdag d. 25/11 mellem kl. 12.30 og kl. 22.30.
På Søkjærvej i Viby J. begået lørdag d. 25/11 mellem kl. 12.00 og kl. 22.35.