Døgnrapport d. 29-04-2024

mandag 29. apr, kl. 15:55

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 26.-28. april

NÆSTVED: Butikstyv truede ansat
I fredags klokken 9.08 stjal en 33-årig mand en six-pack med øl fra et supermarked på Erantisvej i Næstved. Det blev dog opdaget af en af de ansatte på stedet, som løb efter den 33-årige. På parkeringspladsen indvilligede den 33-årige i at levere øllene tilbage, men samtidig truede han den ansatte med at sige, at han ville komme tilbage og stikke ham ned. Politiet blev tilkaldt. Og der gik ikke længe, før en patrulje havde fundet frem til den 33-årige, som blev anholdt og sigtet for butikstyveriet og for trusler på livet. Han blev også sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand, da han kaldte betjentene temmelig grimme ting. I forbindelse med anholdelsen blandede en 22-årig mand sig. Han var meget højrøstet og opførte sig aggressivt, så han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

NYKØBING F.: Vanvidskørsel
I forbindelse med en almindelig patruljering fredag aften klokken 19.08 lagde et par politibetjente mærke til en bil, der blev ført noget usikkert på Brovejen i Nykøbing F. Først forsøgte betjentene at få føreren til at standse ved at signalere med både horn og lygter. Det hjalp ikke. Så kørte de op på siden af bilen og gav tegn til den kvindelige fører om at køre ind til siden, men det virkede ikke til, at hun registrerede det. Til sidst kørte politibilen ind foran den usikre bilist og sænkede langsomt hastigheden. Det resulterede i, at den kvindelige bilist til sidst bumpede ind i politibilen med lav hastighed for herefter at standse helt. Der var en årsag til den ustabile kørsel, for kvinden, der er 38 år og fra lokalområdet, havde en promille, der var så høj, at det takseres som vanvidskørsel. Betjentene vurderede, at hun også var påvirket af euforiserende stoffer. Så hun blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand, og hendes bil blev beslaglagt.

SLAGELSE: 17-årig sigtet for vold
En par betjente var natten til lørdag klokken 1.15 på patrulje på Gl. Torv i Slagelse, da en ung mand henvendte sig til dem og fortalte, at han netop var blevet slået i hovedet af en anden mand på en beværtning i nærheden. Vidner på stedet ledte politiet i retning af en 17-årig ung mand fra byen, som blev anholdt og siget for vold.

NAKSKOV: Ville ikke sige hvem han var
Lørdag nat klokken 2.40 henvendte et par betjente sig til en mand, der netop havde parkeret sin bil på Axeltorv i Nakskov et sted, hvor der var parkering forbudt. Det fortalte betjentene til manden, og de bad samtidig om at se hans kørekort. Men det nægtede han at vise. Og han ville heller ikke fortælle, hvem han var. Så han blev efter lidt tumult anholdt og sigtet efter retsplejeloven. På politistationen fandt de ud af, at det drejer sig om en 18-årig mand fra lokaleområdet, som efter et par timer blev lukket ud igen.

NÆSTVED: Fremstilles i grundlovsforhør efter overfald
En 18-årig mand fra Korsør blev søndag aften anholdt. Han er sigtet for lørdag eftermiddag at have overfaldet en 25-årig mand på et grønt område i Sct. Jørgens Park. Den 25-årige kom gående med musik i ørene, da den 18-årige årige kontaktede ham. En ordveksling førte til, at den 18-årige gav den anden en knytnæve i ansigtet, og da han mistede balancen, blev han sparket flere gange, og herefter stak gerningsmanden af. Den 25-årige blev behandlet på sygehuset, men er udskrevet igen, og på baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til den 18-årige, som blev anholdt søndag klokken 18.32. Han fremstilles mandag i grundlovsforhør i retten i Næstved.

FAXE: Påvirket på knallert med passager bagpå
En politipatrulje var lørdag aften gennem Faxe, og på Vinkældertorvet så politibetjentene en knallert komme kørende med to personer på, og ingen af dem havde styrthjelm på. Derfor blev knallerten standset, og føreren – en 49-årig mand – viste sig at være påvirket af både spiritus og amfetamin. Han blev derfor sigtet for spiritus- og narkokørsel og for at køre uden styrthjelm med en passager bagpå. Passageren var også ejer af knallerten: Det var en 53-årig mand, som blev sigtet for at sidde bagpå og for at køre uden styrthjelm.

NAKSKOV: Ville ikke oplyse navn til politiet
Lørdag klokken 22.20 så to politibetjente en cykel, der lå på vejen ved Winchellsgade/Rødbyvej i Nakskov. I en busk bag et skilt lå en mand, som virkede lidt fuld. Han ville imidlertid ikke oplyse hverken navn eller fødselsdag til politiet, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Da betjentene visiterede ham, fandt de en peberspray, han havde i lommen, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven. Efter noget snak kom det frem, at der var tale om en 47-årig mand fra byen.

HASLEV: Restaurationsforbud til tre ungersvende
Politiet blev kort efter midnat natten til søndag kaldt til et værtshus i Haslev, hvor der var noget uro. Personalet havde bortvist en 17-årig dreng fra stedet, og det vakte andre gæsters utilfredshed. Den 17-årige blev sammen med en 16-årig og en 15-årig dreng sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og de fik et forbud mod at komme på værtshuset fremover. Deres forældre blev tilkaldt, og de sociale myndigheder er underrettet om sagerne.

VORDINGBORG: Fik bilen beslaglagt på grund af høj promille
Efter en anmeldelse fra en anden trafikant standsede politiet søndag klokken 22.34 en 56-årig kvinde fra Vordingborg, som kørte på Næstvedvej. En alkometertest afslørede, at kvinden havde en promille, der var højere end 2, og derfor blev hun anholdt og sigtet for spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den bil, den 56-årige kørte i, beslaglagt, og hendes førerret blev inddraget på stedet.

SAKSKØBING: To sigtet efter indbrud
Natten til mandag fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud på en ejendom uden for Sakskøbing, hvor der var stjålet en motorsav. Saven var imidlertid mærket med en gps-tracker, og ejeren kunne derfor fortælle politiet, at motorsaven var på en anden adresse ikke så langt fra gerningsstedet. Her fandt politiet frem til en 21-årig og en 40-årig mand. I et buskads fandt politiet motorsaven, og de to mænd blev herefter sigtet for indbruddet.



Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.



INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte Næstved Primulavej 21/4 – 26/4 Intet Næstved Kyse Bygade Søndag kl. 22.30 Taske, lampe Sakskøbing Vestergade Torsdag kl. 12.00 – lørdag kl. 11.50 Fladskærms-tv Skælskør Glænøvej Tirsdag kl. 12.00 – Fredag kl. 12.00 Vides endnu ikke Væggerløse Ægirsvej Mandag kl. 0.09 Vides endnu ikke



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 13.32 – 19.25 ATK 7567 368 90 km/t 134 km/t 9 klip Nakskov Maribovej Fredag kl. 18.25 – 23.59 ATK 231 15 50 km/t 74 km/t 4 klip Nakskov Maribovej Lørdag kl. 0.00 – 1.10 ATK 13 1 50 km/t 87 km/t En betinget frakendelse Nakskov Højrebyvej Lørdag kl. 18.27 – 9.07 ATK 68 0 - - - Nakskov Højrebyvej Lørdag kl. 19.16 – 23.39 ATK 336 5 80 km/t 104 km/t - Nakskov Rødby Søndag kl. 0.26 – 1.16 ATK 27 1 50 km/t 63 km/t - Nakskov Spodsbjerg Søndag kl. 14.08 – 16.08 ATK 165 1 90 km/t 104 km/t - Nakskov Maribovej Søndag kl. 16.49 – 20.19 ATK 262 4 50 km/t 64 km/t - Sakskøbing Sydmotorvejen Fredag kl. 6.12 – 7.37 ATK 577 12 90 km/t 125 km/t 1 klip Sakskøbing Sydmotorvejen Fredag kl. 8.37 – 11.14 ATK 1341 31 110 km/t 144 km/t - Slagelse Valbygårdsvej Fredag kl. 13.08 – 19.30 ATK 1360 26 50 km/t 91 km/t En betinget frakendelse Slagelse Holbækvej Lørdag kl. 13.48 – 19.25 ATK – bestilt færdselskontrol 755 34 50 km/t 77 km/t 2 klip
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Faxe Vindkældertorvet Lørdag kl. 19.00 49-årig mand Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand Holeby Vensløkkevej Fredag kl. 19.04 40-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Nakskov Rødbyvej Lørdag kl. 21.25 44-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Nykøbing F. Brovejen Fredag kl. 19.08 38-årig kvinde Kørsel i påvirket tilstand Næstved Farimagsvej Søndag kl. 3.50 18-årig mand Spirituskørsel Rødby Færgestationsvej Fredag kl. 0.30 34-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Sakskøbing Krårup Møllevej Lørdag kl. 3.35 42-årig kvinde Kørsel i påvirket tilstand Slagelse Ndr. Ringgade Lørdag kl. 1.30 25-årig mand Spirituskørsel Stubbekøbing Særslevvej Fredag kl. 9.22 30-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Vordingborg Næstvedvej Lørdag kl. 3.33 29-årig mand Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand Vordingborg Næstvedvej Søndag kl. 22.34 56-årig kvinde Spirituskørsel



?
?

Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi