Døgnrapport d. 29-04-2024

mandag 29. apr, kl. 19:53

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 28.-29. april 2024

Sigtet for butikstyveri, Birkerød Søndag eftermiddag klokken 13.26 blev en 33-årig udenlandsk mand sigtet for butikstyveri. Manden havde stjålet diverse varer i Netto i Teglporten.

Ild i staldbygning, Kokkedal Søndag klokken 16.54 kom en anmeldelse om, at der var ild i en tidligere staldbygning på Avderødvej. På baggrund af spor på stedet, blev en 17-årig ung mand sigtet for brandstiftelse.

Sigtet for vold, Farum Søndag aften klokken 18.41 blev en 28-årig mand fra Vanløse sigtet for vold, da han ved Farum Park havde slået en 55-årig mand i hovedet.

Stjal varer, Hørsholm En 22-årig mand fra Kokkedal blev omkring klokken 22 sigtet for butikstyveri, efter han havde stjålet diverse varer i Netto på Ådalsparkvej. Et vidne havde set tyveriet, der skete godt en time tidligere, og kunne lede politiet i retning af, hvor den 22-årige var forsvundet hen, hvorefter han blev fundet og sigtet for tyveriet.

Fundne personer endnu ikke identificeret, Fredensborg De to personer, som i weekenden blev fundet druknet i Esrum Sø er endnu ikke endeligt identificeret. Nordsjællands Politi forventer, at det vil ske i løbet af ugen og har indtil da ikke yderligere oplysninger eller kommentarer. Der er, som tidligere oplyst, ikke umiddelbart noget, som tyder på, at der er sket en forbrydelse.

Kilde: Nordsjællands Politi