Døgnrapport d. 21-06-2024

fredag 21. jun, kl. 17:59

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

VORDINGBORG: Udgav sig for at være fra et teleselskab
Opfindsomheden kan ind i mellem være stor blandt bedragere, indbrudstyve og andre typer kriminelle, når det handler om at narre folk. I går formiddags var der fx en mand, der ringede til en kvinde i Vordingborg. Manden, der udgav sig for at være fra et teleselskab, fortalte, at de var i gang med at nedlægge fastnettelefonerne, og han spurgte samtidig om kvinden havde sådan en af slagsen. Selvom hun svarede, at det havde hun ikke, så spurgte "medarbejderen" alligevel til, hvornår hun var hjemme. Det virkede noget underligt, synes hun, og afviste at svare på det, hvorefter der blev lagt på.
Husk at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra en form for myndighed, bank eller virksomhed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Husk, at hverken banken, politiet, kommunen eller andre myndigheder ringer og efterspørger betalingskort, MitID, pin-koder eller lignende – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme. Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

RØDBYHAVN: Talte i mobiltelefon med løst barn på bagsædet
I går klokken 13.30 blev en udenlandsk mand standset af politiet i en kontrol på Færgestationsvej i Rødbyhavn, da han kom kørende i bil fra færgen. Manden talte i håndholdt mobiltelefon, og desuden sad der et mindreårigt barn i bilen, som ikke var spændt forsvarligt fast. Så manden, der er 53 år, blev sigtet for begge dele og betalte en bøde på stedet.

KARISE: Sprøjtede med rengøringsvæske
Politiet blev i går klokken 22.05 kaldt ud til nogle uroligheder på en adresse i Karise. I forbindelse med nogle uoverensstemmelser havde en kvinde tilsyneladende sprøjtet noget rengøringsvæske i ansigtet på en mand, så han måtte til behandling på sygehuset. Kvinden, der er 47 år, blev anholdt og sigtet for vold.



Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.


INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte Nysted Solgårdsvej Fredag kl. 4.43 Kaffemaskine, kontanter. Næstved Åvænget Onsdag kl. 11.15 – 11.40 Kontanter



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Rude Næstved Landevej Kl. 6.12 – 11.49 ATK – bestilt færdselskontrol 559 7 50 km/t 84 km/t 1 klip Slagelse Valbyvej Kl. 7.22 – 9.00 ATK – bestilt færdselskontrol 33 3 50 km/t 62 km/t - Slagelse Stillingevej Kl. 9.42 – 13.21 ATK – bestilt færdselskontrol 521 53 50 km/t 73 km/t 5 klip Sorø Ringstedvej Kl. 15.03 – 18.15 ATK 1100 16 80 km/t 126 km/t 3 klip Stensved Stensbyvej Kl. 16.36 – 17.06 ATK – bestilt færdselskontrol 4 0 - - - Vordingborg Sydmotorvejen Kl. 17.56 – 22.56 ATK 2290 127 90 km/t 160 km/t 15 klip og tre betingede frakendelser



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt ? Lundby Næstvedvej Kl. 21.00 – 22.00 En talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen, tre blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en blev anholdt og sigtet for narkokørsel. Næstved Næstved by Kl. 16.30 – 20.00 En talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen, en motorcyklist blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet, en havde glemt at spænde selen, og to bilister blev målt til at køre så hurtigt, at de begge står til en betinget frakendelse af førerretten.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Eskilstrup Eskilstrup Vestergade Kl. 20.50 60-årig mand Spirituskørsel Næstved Præstøvej Kl. 5.40 27-årig mand Spirituskørsel Lundby Næstvedvej Kl. 21.47 18-årig mand Kørsel i påvirket tilstand




Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi