Døgnrapport d. 10-07-2025

fredag 11. jul, kl. 08:47

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 9. juli

VORDINGBORG FESTUGE: Flere tissetrængende
Onsdag fortsatte Vordingborg Festuge, og politiet var som de foregående dage også til stede på festpladsen og i byens gader – sammen med rigtig mange andre musikglade og feststemte gæster.
Det kastede et par sigtelser af sig – mest til gæster, der ikke kunne holde sig og derfor tissede på gaden. En 17-årig dreng blev dog sigtet for overtrædelse af våbenloven, fordi han havde et knojern på sig, og det opdagede en politipatrulje i Algade klokken 21.20. Klokken 21.35 blev en 16-årig pige grebet i at tisse i en baggård i Algade, og hun brugte en stribe mindre pæne ord over for politiet. Hun blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og det samme blev en 17-årig pige, der blandede sig i politiets arbejde. En 17-årig dreng lod også sit vand i en baggård i Algade, og da det – som det hedder – var egnet til at forstyrre den offentlige orden – blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Aftenens sidste gadetisser var en 34-årig mand, som også blev sigtet for at tisse i Algade, og det er en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

FAXE: To butikstyve med smag for god vin anholdt
Politiet anholdt onsdag klokken 17.15 to mænd, efter at der var indløbet en anmeldelse om et butikstyveri, der var begået i en dagligvarebutik i Faxe. En medarbejder fulgte i bil efter tyvene og kunne på den måde dirigere en politipatrulje til Stevnsvej uden for Karise, hvor de mistænkte blev standset. Det var en 23-årig og en 29-årig udenlandsk mand, og det fremgik af overvågningsbilleder fra forretningen, at de havde stjålet fem flasker champagne og nogle batterier, og dagen før var der stjålet to flasker champagne. Nogle af varerne blev fundet i bilen sammen med flere parfumevarer og noget værktøj. De to anholdte blev sigtet for butikstyveri, og det skal nu undersøges, om de øvrige effekter, der blev fundet, stammer fra tyverier. Det overvejes i øjeblikket, om de to anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

VORDINGBORG: Sigtet for vold mod DSB-ansatte
En 16-årig dreng fra Tureby blev onsdag klokken 23.15 anholdt efter noget tumult på p-pladsen ved banegården i Vordingborg. Der opstod noget uro på perronen, og to DSB-ansatte ville lægge en dæmper på gemytterne, hvilket resulterede i, at de blev overfaldet og fik flere slag og spark. Det lykkedes med hjælp fra tililende vidner at tilbageholde den 16-årige. Han blev sigtet for vold og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 5.16.

VORDINGBORG: Sigtet for bedrageri og varetægtsfængslet
En 20-årig og en 27-årig mand blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved. De er begge sigtet for at have begået flere kontaktbedragerier i juni og juli måned i området omkring Vordingborg, Faxe og Nykøbing Falster, og den ene af de anholdte har relationer til bandemiljøet.
Ved bedragerierne er det lykkedes gerningsmændene at narre betalingskort, kode samt øvrige værdigenstande, fx smykker fra de forurettede ved at udgive sig for at være fra "banken". Gerningsmændene trækker herefter store beløb fra betalingskortene.
De to mænd blev varetægtsfængslet frem til 5. august.




Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.



INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte Næstved Tove Ditlevsens Vej Onsdag klokken 19.00 – torsdag klokken 5.55 Smykker Tappernøje Sjoltevej Onsdag klokken 5.50-18.30 Kontanter



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Glumsø Suså Landevej, Sandby Torsdag klokken 0.18-5.18 ATK 167 15 60 km/t 118 km/t Fire klip og en betinget frakendelser Maribo Engestoftevej Onsdag klokken 14.04-18.39 ATK – bestilt færdselskontrol 277 3 80 km/t 119 km/t Et klip Nakskov Maribovej Onsdag klokken 17.34-20.04 ATK 110 7 50 km/t 87 km/t En betinget frakendelse Nakskov Nordlundevej Onsdag klokken 14.08-14.40 ATK – bestilt færdselskontrol 31 - - - - Nakskov Nordlundevej Onsdag klokken 14.57-16.47 ATK 41 1 80 km/t 95 km/t - Nykøbing Skovalleen Onsdag klokken 5.48-12.15 ATK 1386 58 50 km/t 70 km/t To klip Sorø Holbækvej Onsdag klokken 16.43-19.30 ATK – bestilt færdselskontrol 300 28 40 km/t 62 km/t Fem klip Sorø Sognefogedvej Onsdag klokken 14.12-16.00 ATK – bestilt færdselskontrol 26 2 50 km/t 61 km/t - Vordingborg Næstvedvej Onsdag klokken 16.17-22.57 ATK 831 19 60 km/t 111 km/t To klip og to betingede frakendelser



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

By Vej Tidspunkt ? Præstø Rosagervej Onsdag klokken 10.45-11.15 En blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Nakskovg Skolevej Onsdag klokken 2.39 36-årig kvinde Narkokørsel Rødbyhavn Indrejsefeltet Onsdag klokken 13.00 46-årig mand Narkokørsel Rødbyhavn Udrejsefeltet Onsdag klokken 20.01 40-årig mand Spirituskørsel
?


Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi