Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Fyns Politi beder om hjælp til at gennemgå videoovervågning i eftersøgningen af den forsvundne Erik
tirsdag 15. jul, kl. 13:14
Erik forlod plejehjemmet Gurli Vibeke på Hannerupgårdsvej 35 i Odense søndag den 13. juli 2025. Han er sidst set på plejehjemmet klokken 04.00
Siden har både Fyns Politi og frivillige søgt efter han, men desværre uden hjælp.
Fyns Politi har allerede gennemgået en del overvågning, men uden held.
Derfor appellerer Fyns Politi nu til borgere og virksomheder i Hunderupkvarteret om hjælp til at gennemgå videoovervågning.
Så har man overvågning på sin bolig, sin virksomhed eller måske sin bil i form af dash-cam eller Teslas indbyggede overvågningsfunktion, må man meget gerne gennemgå det. Det drejer sig om hele søndagsdøgnet begyndende kort efter klokken 04.00 og fremefter.
Vi beder folk om selv at gennemgå overvågningen, og altså ikke sende det ind til politiet. Får man øje på en person, der kunne være Erik, på overvågningen, skal man ringe til Fyns Politi på 114.
Signalement af Erik lyder:
Mand, 82 år, 170 cm, spinkel af bygning, meget kort gråt hår, går foroverbøjet og trækker lidt på det ene ben. Bruger briller.
Muligt iført mørkeblå jakke og råhvid bøllehat. Muligvis ikke iført fodtøj.
I denne pressemeddelelse er der også et nyt billede af Erik.
På forhånd tak for hjælpen.