Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 16-07-2025
onsdag 16. jul, kl. 18:41
Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. juli 2025
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Svejsegangen, Greve
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Bøgevænget, Solrød
Ulstrupvej, Gørlev, Kalundborg
Elisevej, Viby Sjælland, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Ingen
Brug af mobil, påvirket og frakendt førerbevis - Køge Bugt Motorvejen, Greve
Kl. 09.25 blev en 30-årig mand fra Horsens-området bragt til standsning i nordgående retning på Køge Bugt Motorvejen. Bilisten var i forvejen frakendt førerretten, og havde under kørslen brugt sin mobil og han blev desuden skønnet til at være påvirket af stoffer. Føreren af bilen erkendte og blev efterfølgende sigtet for det hele.
Uheld det våde føre - Sydmotorvejen, Køge
Kl 12.10 skete der et færdselsuheld, da en personbil ført af en 20-årig kvinde fra Køge-egnen på vej mod syd aquaplanede i det våde vejr. Bilen snurrede rundt og ramte ind i autoværnet. Der skete ingen alvorlig personskade, men der opstod en mindre kø, mens der blev ryddet op.
Bedrageri mod ældre - Ørslev, Kalundborg
Kl. 13.04 modtog politiet en anmeldelse fra en 88-årig kvinde. Kvinden oplyste, at hun var blevet ringet op af nogle, som sagde, at de var fra politiet. Opkaldet varede i to timer og 44 minutter, og imens opkaldet stod på, var der kommet en mand til adressen og havde hentet kvinden og ægtemandens to kort. Kvinden ringede efterfølgende til sin bank og fik kortene spærret, men der var der allerede blevet hævet 10.000 kr. på det ene kort 12.000 kr. på det andet kort.
Kvinden beskrev manden, der hentede kortene som værende dansk, ca. 185 cm høj, almindelig af bygning og iført mørk T-shirt, sorte joggingbukser, hvide sko og kasket.
Nyt uheld på våd vejbane - Vestmotorvejen, Ringsted
Kl 14.33 skete der et nyt færdselsuheld i det våde vejr. Denne gang var det en personbil ført af en 32-årig kvinde fra Møn, der var på vej mod øst, da hun mistede herredømmet over bilen på grund af aquaplaning og ramte autoværnet og derfra videre ind i en anden bil, som fik mindre skade. Kvindens egen bil blev til gengæld totalskade. Kvinden selv slap uden alvorlige skader.
Brand efter lynnedslag - Fyrrevej, Vig, Odsherred
Kl 15.40 opstod der brand, da lynet slog ned i et tag og forårsagede en kortslutning. Det gav en del røgudvikling, men brandvæsnet kunne konstatere, at det ikke havde antændt nogen ild og at der ikke var yderligere skader på bygningen.
Eksplosion i opgang - Gersagerparken, Greve
Kl 23.21 kom der flere 1-1-2 opkald omkring en eksplosion i en opgang i Gersagerparken. Sprængningen havde forsaget skader i hele opgangen, hvor ruder, opgangsdøre og loftplader var gået i stykker eller knust. Natten igennem er gerningsstedet blevet undersøgt, mens politiet har været talstærkt tilstede i en tryghedsskabende indsats, som fortsætter onsdag. Politiet søger vidner, der kan have set eller hørt noget på gerningstidspunktet. De kan kontakte 1-1-4.