Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 17-07-2025
fredag 18. jul, kl. 00:33
Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 17. juli 2025
Færdsel
Under eftersættelse tirsdag kl. 21.26 forulykkede en patruljebil ude foran Hotel Nordlandet i Allinge/Sandvig. Begge politifolk blev kørt til Bornholms hospital til behandling og er uden for kritisk tilstand. Strandvejen blev afspærret i begge retninger, hvor politi, band og redning var til stede. Vejen blev genåbnet for trafik efter oprydning.
Bornholms Politi havde gang i bødeblokken i løbet af onsdagen. To billister blev onsdag aften stoppet i Rønne grunden mangelfuld lygteføring. Begge fik en bøde på 1000 kr.
Fire billister på hhv. Torneværksvej og Almegårdsvej i Rønne, samt en billist på Bølshavnvej i Svaneke fik onsdag eftermiddag en bøde på 2500 kr. og et klip i kørekortet for at køre ud for fuld stop.
Tre billister i Allinge samt en i Nexø fik hver en bøde på 1500 kr. for ikke at have sikkerhedssele på.
Onsdag kl. 21.07 fik en 17-årig ung kvinde fra Rønne en bøde på 500 kr. for at cykle midt på vognbanen og ej benytte cykelstien ved Østre Ringvej i Rønne.
ATK-bilen foretog onsdag formiddag hastighedsmålinger på Nyker Hovedgade i Nyker. Her var der ingen biler, som blev målt til at køre for stærkt.
Efterfølgende holdt ATK-bilen på Birgervej i Åkirkeby. Her blev seks billister målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t. Den højeste hastighed blev målt til 64 km/t.