Døgnrapport d. 17-07-2019

onsdag 17. jul, kl. 17:03

16. juli 2019

Flere anmeldelser om utryghedsskabende knallertkørsel
I løbet af tirsdagen modtog politi flere anmeldelser om utryghedsskabende knallertkørsel forskellige steder i politikredsen.
Klokken 20.15 var det i Nakskov, hvor der tilsyneladende havde været noget knallerttræf på Hestehovedet. Politiet standsede tre knallertkørere i Jernbanegade, og der blev ikke konstateret nogen ulovligheder.
Politiet standsede klokken 21.42 en 17-årig fyr fra Horbelev, som kom kørende på knallert på Skovboulevarden i Nykøbing. Knallerten blev tjekket på politiets rullefelt, og den viste sig at kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt. Desuden var den lovpligtige ansvarsforsikring ikke tegnet på knallerten. Den 17-årige blev sigtet for at køre på ulovlig knallert og for ikke at have forsikringen i orden.
En politipatrulje kørte lidt efter klokken 22.00 igennem Hovedgaden i Dalmose, hvor en borger havde anmeldt, at der kørte nogle larmende knallerter omkring. Der var imidlertid ro på stedet, og politiet fandt ingen knallertkørere.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

DALMOSE: Fuppede sig til cigaretter
I mandags omkring klokken 17.40 slap ukendte gerningsmænd af sted med at stjæle adskillige pakker cigaretter fra Dagli'Brugsen i Dalmose. Tyvene havde købt cigaretterne af medarbejder, men opdagede "pludseligt", at de havde glemt pungen i bilen, der holdt udenfor. Det lykkedes tyvene at aflede ekspedientens opmærksom, så de slap ud af forretningen med cigaretterne – og vendte aldrig tilbage for at betale. Politiet skal nu tjekke overvågningsbillederne for evt. at kunne identificere tyvene, men politiet opfordrer helt generelt til, at man som handlende er opmærksom på kunder, der optræder mistænkeligt eller kommer med søforklaringer og

SØLLESTED: Høstede hampplanter
Efter et tip besøgte en politipatrulje tirsdag eftermiddag en ejendom lidt uden for Søllested. Det viste sig, at et større areal i baghaven var tilplantet med hampplanter, der stortrivedes og var fra 50-150 cm høje. Med hjælp fra Beredskabsstyrelsen blev samtlige 1.502 hampplanter høstet og kørt til destruktion. Der var ingen personer til stede på ejendommen, som heller ikke så ud til at være beboet, men politiet undersøger nu, hvem der kan have haft grønne fingre.

NÆSTVED: 85-årig udsat for tricktyveri
En 85-årig kvinde var tirsdag omkring klokken 16.30 udsat for et tricktyveri. En ukendt gerningsmænd kom pludselig ind i stuen hos den 85-årige i hendes lejlighed på Marskvej i Næstved. Hurtigt snappede han en taske med kontanter og diverse personlige papirer og løb ud samme vej, han kom ind. Der er ikke noget signalement af tyven, men politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set noget mistænkeligt eller uvedkommende.

ESKILSTRUP: 21-årig havde peberspray
Tirsdag klokken 16.32 fik politiet en anmeldelse om noget uro fra et hus i Eskilstrup, hvor en ung mand havde været oppe at diskutere med en kvinde. Der var rimelig ro, da politiet ankom kort efter, men betjentene fandt en peberspray på manden – der er 21 år og fra Sakskøbing. Da han havde pebersprayen uden for sit eget hjem, blev han sigtet for overtrædelse af våbenloven.

FLAKKEBJERG: Kassedyk i Dagli'Brugsen
Dagli'Brugsen i Flakkebjerg var tirsdag omkring klokken 18.50 udsat for et kassedyk. To kunder bad en medarbejder i forretningen om hjælp til nogle varer, og det lykkedes dem at aflede medarbejderens opmærksomhed, så en tredje person så sit snit til at åbne kasseapparatet og stjæle et kontant beløb. Herefter forduftede de tre "kunder" fra stedet. Overvågningsbillederne fra forretningen skal nu granskes, men politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set noget usædvanligt.

VORDINGBORG: Fandt hash og amfetamin
Politiet fik tirsdag klokken 19.52 en anmeldelse om, at der var larm fra en lejlighed i Vordingborg. Det viste sig at være tre mænd, der opholdt sig på stedet, og som havde skabt noget utryghed. Lejligheden lugtede af hash, og da politiet undersøgte den nærmere, blev der fundet 377,8 gram hash og ni gram amfetamin. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og de tre mænd – som er 17-årig fra Kalvehave, en 22-årig uden fast bopæl og en 31-årig fra Vordingborg – blev sigtet for salg af ulovlige stoffer. De forklarede, at den havde lånt lejligheden af en bekendt, og derfor blev de bortvist fra stedet.

RØDBYHAVN: 23-årig overtrådte indrejseforbud
Ved politiets kontrol af en udenlandsk bil, der netop var kommet i land fra færgen i Rødbyhavn onsdag klokken 2.00, fandt udlændingekontrolafdelingen en 23-årig udenlandsk mand, som imidlertid viste sig at have et indrejseforbud. Indrejseforbuddet gjaldt frem til den 31. december 2021, og den 23-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Han fremstilles onsdag i grundlovsforhør i retten i Nykøbing.



INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By Vej Type Tidsrum Udbytte Næstved Dehnsvej Lejlighed Søndag klokken 16.00 – tirsdag klokken 18.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet Næstved Marskvej Hus Tirsdag klokken 16.30 En taske med kontanter og personlige papirer Slagelse Slotsgade Lejlighed Tirsdag klokken 14.00-16.30 En taske med kontanter og personlige papirer



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Diananlund Dr. Sells Vej Tirsag klokken 4.30-10.45 ATK – bestilt færdselskontrol 398 27 50 km/t 91 km/t Fem klip og en betinget frakendelse Haslev Køgevej, Freerslev Tirsdag klokken 11.00-14.15 ATK 400 50 60 km/t 107 km/t Fire klip og to betingede frakendelser Haslev Teestrupvej Tirsdag klokken 8.00-10.45 ATK 90 7 70 km/t 96 km/t To klip Rønnede Vordingborgvej Tirsdag klokken 7.50-13.45 ATK 409 3 80 km/t 124 km/t Tre klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Nykøbing Nykøbingvej, Horreby Onsdag klokken 2.57 33-årig mand fra Malmø Spiritus- og narkokørsel Næstved Farimagsvej Tirsdag klokken 17.04 25-årig mand fra Fensmark Narkokørsel



Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi