Døgnrapport d. 20-09-2019

fredag 20. sep, kl. 15:29

Torsdag den 20. september 2019

SORØ: Havde ikke noget kørekort
I går klokken 9.15 standsede politiet en bil, der kom kørende ad Rustkammervej i Sorø. Det viste sig, at den 23-årige mandlige fører ikke havde noget kørekort. Han blev sigtet for at køre i frakendelsestiden, og ejeren af bilen, en 47-årig kvinde, blev sigtet for at have overladt rattet til den 23-årige.

NÆSTVED: To kvinder sigtet for butikstyveri
En politipatrulje måtte i går klokken 16.55 køre ud til Bilka i Næstved Storcenter, hvor to unge kvinder var blevet taget i butikstyveri. De to kvinder, der begge er 18 år og fra Næstved, havde stjålet smykker, kosmetik og kolonialvarer for knapt 2000 kr. De blev sigtet for tyveri.

RUDS-VEDBY: På tur med hash i bilen
Klokken 21.27 i går aftes standsede en politipatrulje en bil i krydset ved Kilehusvej i Ruds-Vedby. Her sad en 41-årig mand, som ved visitationen viste sig at have 2,6 gram hash på lommen. Betjentene ransagede også bilen, og her blev der fundet yderligere 100 gram hash. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.


INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte Slagelse Kalundborgvej Villa Onsdag klokken 16.00-Torsdag klokken 8.00 Værktøj og radioer Maribo Østergade Villa Lørdag klokken 8.00-9.00 Kontanter



FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

By Vej Tidspunkt Nykøbing Falster Flere veje Torsdag klokken 10.30-13.45 15 sager i alt: Fire brugte håndholdt mobiltelefon ved kørsel i bil, en brugte håndholdt mobiltelefon på cykel, to kørte uden sikkerhedssele, en kørte uden styrthjelm på knallert, en havde ikke medbragt sit kørekort, en brugte sit horn uberettiget og en kørte på knallert, selvom han var påvirket af spiritus, havde fået frakendt sit kørekort og manglede forsikring. Desuden var der fejl på knallerten og den var ændret, så den kunne køre hurtigere end det tilladte. Møn Flere veje Torsdag klokken 8.30-10.30 Ni sager i alt: To brugte håndholdt mobiltelefon ved kørsel i bil, to brugte håndholdt mobiltelefon ved kørsel i lastbil, en brugte ikke sikkerhedssele, en brugte ikke korrekt sikkerhedsudstyr til et barn i bilen og en kørte på en lille knallert, selvom han ikke havde førerret og knallerten hverken var forsikret eller indregistreret korrekt.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Næstved Grønvej Torsdag klokken 12.33 20-årig mand fra Nakskov Narkotikakørsel Nørre-Alslev Stubbekøbingvej Torsdag klokken 11.10 46-årig mand fra Nordfalster Spirituskørsel Ruds-Vedby Sorøvej Torsdag klokken 21.27 41-årig mand fra Nordvestsjælland Narkotikakørsel Rødby Færgestationsvej Torsdag klokken 19.45 36-årig mand fra Køge Narkotikakørsel


Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi