Døgnrapport d. 07-11-2019

torsdag 07. nov, kl. 17:05

6. november 2019


NÆSTVED: Sov midt på gaden
Politiet fik onsdag morgen en anmeldelse om, at der lå en mand og sov på gaden i Torvestræde i Næstved. Det var en 45-årig mand fra byen, som var godt fuld. Han blev flere gange opfordret til at gå hjem og sove den ud, men han blev mere og mere ophidset og bad i utvetydige vendinger politibetjentene om at skride og råbte fuck jer efter dem. For at få ro på stedet blev den 45-årige anholdt klokken 9.15 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen, hvor han sov rusen ud til klokken 14.05, og han kan nu vente en bøde på 1.500 kroner for overtrædelsen.

SLAGELSE: Smadrede toilet i toget
Onsdag klokken 13.25 blev politiet kaldt til et tog, der netop var på vej ind på banegården i Slagelse. Om bord var en mand, der ikke havde nogen billet, og derfor togføreren udstedt en kontrolafgift. Det blev passageren så ophidset over, at han smadrede et af toiletterne i toget. Det var en 34-årig mand fra København, og han blev sigtet for hærværk.

VORDINGBORG: Kvinde udsat for tasketyveri
En 60-årig kvinde fra Præstø var onsdag klokken 16.04 udsat for et tasketyveri, da hun gik i Algade i Vordingborg. Her mødte kvinden tre unge fyre, og den ene greb fat i hendes taske, som hun havde i hånden. Taget var så hårdt, at den 60-årige faldt, og tyven stak af med tasken, som indeholdt en iPhone, nøgler og en pung med personlige papirer.
De tre unge beskrives som:
A: Ca. 16-17 år, ikke dansk af udseende, spinkel af bygning, og han havde mørkt sportstøj på
B: Ca. 14-15 år, dansk, spinkel med lyst hår. Han havde en lyserød sweatshirt med hætte på og havde en orange mountainbike med
C: Ca. 14-15 år, dansk af udseende og spinkel af bygning.

SLAGELSE: Fyrede kanonslag af
Omkring klokken 18.00 fik politiet flere anmeldelser om, at der blev fyret kanonslag af i området omkring Pantholm og Byskov Alle i Slagelse. Et par politipatruljer kørte til stedet, hvor der var ganske fredeligt, da politiet ankom.
Klokken 20.26 kom der igen en anmeldelse om, at der var uro på Pantholm, hvor en 10-15 unge skabte utryghed og generede kunderne til en dagligvarebutik – men denne gang dog ikke noget fyrværkeri. Politiet traf et par unge fyre på stedet, og de blev bedt om at tage hensyn til andre på gaden.

Kan du huske reglerne om fyrværkeri?
Begrænset periode
Du må kun fyre fyrværkeri af i perioden 27. december til og med 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri. Du kan købe fyrværkeri i butikkerne fra 15. december til 31. december.
Salg til unge
Det er ulovligt at købe fyrværkeri for unge under 18 år.
Fyrværkeri skal være CE-mærket
Det er kun fyrværkeri, der er CE-mærket, som kan sælges lovligt i Danmark.
CE-mærket viser, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt.
Ulovligt fyrværkeri
Hvis dit fyrværkeri ikke er CE-mærket, er det ulovligt og kan være farligt. Det er også ulovligt at sælge professionelt fyrværkeri til privatpersoner.
Når du køber ulovligt fyrværkeri, kan du ikke vide, hvad du har med at gøre eller hvordan du håndterer det sikkert.
Opdager du ulovligt fyrværkeri, for eksempel professionelt fyrværkeri, der sælges til private, skal du kontakte politiet. Det kan du gøre i din politikreds eller ved at ringe 114.
Hvis du opdager fyrværkeri, som mangler CE-mærkning eller som fejler ved brug, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen, der kan vejlede dig i, hvad du skal gøre.
Du kan læse mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.


INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By Vej Type Tidsrum Udbytte Karise Stevnsvej Landejendom Onsdag klokken 6.00-15.15 Ikke umiddelbart stjålet noget Rødby Tågerupvej Hus Søndag klokken 20.00 – onsdag klokken 16.00 Kaffemaskine, to kjoler, 10 termostater af mærket Danfoss, 20 elpærer og to støvsugere af ukendt mærke Sakskøbing Gartnervænget Hus Torsdag klokken 2.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet Sakskøbing Orebyvej Hus Onsdag klokken 9.00-12.00 Pung med personlige papirer og medicin



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By Vej Tidspunkt Tappernøje Hovedvejen Onsdag klokken 14.00-20.00 To blev sigtet for at køre så hurtigt, at det givet et klip i kørekortet, der blev afsløret en narkokørsel, og der blev uddelt to p-afgifter Tureby Vordingborgvej Onsdag klokken 21.45 – torsdag klokken 0.20 24 køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Bogø By Grønsundvej Onsdag klokken 14.45-19.15 ATK 450 8 80 km/t 118 km/t Et klip Haslev Køgevej, Freerslev Onsdag klokken 14.34-19.30 ATK 1935 46 60 km/t 91 km/t Fem klip Lov Landevejen Onsdag klokken 6.00-8.45 ATK – bestilt færdselskontrol 213 13 50 km/t 86 km/t Et klip og en betinget frakendelse Nakskov Maribovej Onsdag klokken 15.35-20.15 ATK 447 10 50 km/t 76 km/t Tre klip Nykøbing Vesterskovvej Onsdag klokken 18.20-22.15 ATK 538 26 50 km/t 93 km/t Et klip og en betinget frakendelse Nykøbing Østerbrogade Onsdag klokken 15.25-18.10 ATK – bestilt færdselskontrol 131 3 50 km/t 60 km/t - Næstved Havnegade Klokken 9.00-10.30 ATK 454 13 50 km/t 71 km/t Et klip Næstved Karrebækvej Klokken 10.40-12.15 ATK 194 10 50 km/t 64 km/t - Rude Næstved Landevej, Venslev Onsdag klokken 7.17-10.30 ATK 279 2 60 km/t 98 km/t Et klip



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:
By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Tappernøje Hovedvejen Onsdag klokken 18.30 36-årig mand fra Lundby Narkokørsel på knallert



Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi