Døgnrapport d. 14-11-2019

torsdag 14. nov, kl. 17:33

13. november 2019


NYKØBING F.: Brand i lejlighed
I går klokken 13.38 opstod der brand i en etageejendom på Dronningensgade i Nykøbing F. En del af lejligheden udbrændte, og en mand blev kørt til sygehuset til tjek for røgforgiftning. Branden opstod formentlig ved en såkaldt overtænding i en mikroovn, men det skal politiets nærmere undersøgelser vise.

RØDBYHAVN: Afvist to gange på tre dage
Politiets udlændingekontrol standsede i går klokken 16 ved indrejsefeltet i Rødbyhavn en hollandsk bil, der var på vej ind i landet. I bilen sad der en 21-årig udenlandsk kvinde, som ikke havde gyldig rejse id. Til gengæld havde hun en blanket, der viste, at hun for få dage siden også havde forsøgt at rejse ind i Danmark, men var blevet afvist. Så endnu en gang blev den 21-årige anholdt og sigtet efter udlændingeloven.

NYKØBING F.: Beruset mand på banegård
I går aftes klokken 22.18 måtte en politipatrulje køre ud til Banegårdspladsen i Nykøbing F., hvor de havde fået en melding om, at der var noget tumult. Betjentene stødte på en pænt beruset mand, som opførte sig noget generende overfor de andre på stedet. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og bedt om at vende næsen hjem. Det drejer sig om en 38-årig mand fra Valby.

PRÆSTØ: Ville ikke fortælle sit navn
En kvinde havde i nat kort efter midnat lagt mærke til en halvsovende mand på en bænk ved togstationen i Præstø, som ind i mellem vågnede op og var temmelig ophidset. Da politiet lidt efter var fremme ved manden, fik de ham vækket. Men han ville ikke fortælle sit navn eller noget som helst andet. Derfor blev manden anholdt og sigtet efter retsplejeloven for ikke at ville opgive sit navn. Det viste sig at være en 31-årig mand uden fast bopæl.

INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte Dianalund Drosselvej Hus Onsdag klokken 13.32 Ikke gjort op hvad der er stjålet Maribo Pilevænget, Skelstrup Hus Onsdag klokken 1.30-5.30 Pc'er af mærket Lenovo og MSi, smykker, en sparegris og kontanter Næstved Kuhlaus Vej Hus Mandag klokken 16.00 – onsdag klokken 8.40 Ikke umiddelbart stjålet noget



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt Næstved Havnegade Onsdag klokken 8.00-15.30 11 køretøjer blev standset og kontrolleret: To blev sigtet for at køre på knallert uden forsikring eller indregistrering, en blev sigtet for kørsel uden førerret, en for at køre på en ulovlig knallert, to for at bruge håndholdt mobil og en blev sigtet for at placere sig forkert i et lyskryds Næstved Mogenstrup Parkvej Onsdag klokken 16.45-17.06 12 køretøjer blev kontrolleret: Der blev afsløret en spritbilist, som også blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Desuden blev bilen beslaglagt Rønnede Vordingborgvej Onsdag klokken 21.00-23.59 Fem blev standset og sigtet for at køre for hurtigt. De tre står til et klip i kørekortet, men to risikerer en betinget frakendelse. Den højeste hastighed blev målt til 142 km&/t

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Bogø By Grønsundvej Onsdag klokken 12.24-13.45 ATK 70 3 80 km/t 103 km/t - Nakskov Maribovej Onsdag klokken 12.00-14.15 ATK 267 6 50 km/t 66 km/t - Nykøbing Randersvej Onsdag klokken 11.40-14.15 ATK 98 5 50 km/t 69 km/t Et klip Vordingborg Sydmotorvejen Onsdag klokken 12.38-14.00 ATK 903 45 90 km/t 142 km/t Ni klip



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Fuglebjerg Slagelsevej Onsdag klokken 23.26 19-årig mand fra Næstved Spiritus- og narkokørsel Mogenstrup Mogenstrup Parkvej Onsdag klokken 17.00 49-årig mand fra Mogenstrup Spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den 49-åriges bil beslaglagt på stedet Næstved Holmevej Onsdag klokken 12.33 53-årig mand fra Næstved Spirituskørsel på knallert Slagelse Trafikcenter Alle Torsdag klokken 1.21 44-årig mand fra Odense Spirituskørsel



Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi