Vi søger ejerne til nogle effekter fra indbrud

fredag 15. nov, kl. 08:26

Effekterne, som vi her søger ejerne til, stammer fra indbrud og tyveri af designmøbler, lamper o.a. De er fundet i Odense den 30.10. 2019
Fyns Politi har to varetægtsfægslede i sagen. Politikommissær Finn Allan Wegner fra Fyns Politis indbrudsgrupper siger: "I forbindelse med den videre efterforksning, vil vi meget gerne i kontakt med personer, som kan genkende effekterne på de her fotos. Vi mener, at de her pude- og dynebetræk og tæpper er brugt til at pakke vaser og andre dyre genstande ind i, da man stjæler dem, og derfor vil vi gerne tale med ejerne. Vasen og buen er specielle ting, så derfor håber vi, at nogen måske også kan genkende dem".
Hvis man er ejer eller kender til tingene, beder vi om at man henvender sig til Indbrudsgruppen ved Fyns politi på 114 på hverdage ml. kl. 0900-1500.



Kilde: Fyns Politi