Døgnrapport d. 24-01-2020

fredag 24. jan, kl. 17:33

23. januar 2020

IDESTRUP: Rullede rundt med bil på mark
I går klokken 14.18 kom en 47-årig mand fra Væggerløse kørende i bil ad Kannikevej mod syd ved Idestrup, da han pludselig mistede herredømmet over bilen, som rullede ca. 80 meter ind på en mark. Politi og ambulance blev tilkaldt og den 47-årige blev kørt på sygehuset til behandling for sine skader. Det viste sig, at manden ikke havde førerret, og derfor blev han sigtet efter færdselsloven.

NÆSTVED: En alt for hurtig knallert
En 34-årig mand fra Næstved kom i går kørende på sin knallert ad Ringstedgade i Næstved, da han blev standset af en politipatrulje. Det viste sig, at knallerten var blevet ændret, så den kunne køre noget hurtigere end tilladt. Det blev den 34-årige sigtet for.

NÆSTVED: Røveri i mobiltelefonbutik
Mobiltelefonforretningen 1Phone på Farimagsvej i Næstved var i går klokken 16.58 udsat for et røveri, da en mand kom ind i forretningen og truede med en pistollignende genstand. Han fik fat i flere telefoner, som han herefter forsvandt med i nordvestlig retning ad Farimagsvej. Røveren beskrives af vidner som asiatisk af udseende, 20 – 25 år, 170 – 180 cm høj, spinkel af bygning, iført sort hættetrøje, sorte bukser, sorte sko med hvid sål og sorte sportshandsker. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til sagen.

NÆSTVED: Butikstyveri
En medarbejder i Næstved Storcenter bemærkede torsdag aften to unge kvinder, der stjal noget tøj, som de gemte i deres tasker. Politiet blev tilkaldt, og de blev begge anholdt klokken 19.45. Den ene var 15 år og fra Kalundborg, den anden var 16 år og fra Rødvig. De blev begge sigtet for butikstyveri og løsladt igen klokken henholdsvis 21.42 og 20.25.

GEDSER: Flere anholdt efter slagsmål
En uoverensstemmelse blandt bekendte i et sommerhus i Gedesby ente torsdag aften i noget tumult og slagsmål, og det resulterede i, at seks personer blev anholdt klokken 19.43. Der er tale om unge i alderen 14-18 år, og de fire er sigtet for vold mod to andre. Ingen kom noget til ved episoden, og alle seks er løsladt igen efter afhøring. De sociale myndigheder og de unges forældre er underrettet om sagen.

SORØ: Tre anholdt efter tyveri af biler
Fredag klokken 1.29 fik politiet en anmeldelse om, at der luskede nogle uvedkommende personer omkring ved en autotransporter, der holdt parkeret på Nordmarksvej i Sorø. Politiet rykkede ud til stedet, og det viste sig at der var stjålet en Corvette, som dog umiddelbart efter vendte retur til gerningsstedet. Her anholdt politiet tre personer klokken 1.56: En 32-årig kvinde fra Slagelse, en 19-årig mand fra Herfølge og en 25-årig mand uden fast bopæl. De er alle tre sigtet for tyveri, og den 32-årige kvinde havde en låsbar foldekniv i sin taske, mens den 25-årige havde en foldekniv på sig, og de blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven. Det overvejes i øjeblikket, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.




INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By Vej Type Tidsrum Udbytte Haslev Parkvej Hus Torsdag klokken 13.30-20.00 Smykker Vordingborg Færgegaardsvej Hus Torsdag klokken 7.00-20.48 Ikke umiddelbart stjålet noget Vordingborg Skebækvej Hus Torsdag klokken 18.09 Ikke umiddelbart stjålet noget Vordingborg Skebækvej Hus Torsdag klokken 6.00-midnat Ikke umiddelbart stjålet noget Vordingborg Vestergårdsvej Hus Torsdag klokken 12.00-18.11 Ikke umiddelbart stjålet noget



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By Vej Tidspunkt Vordingborg Marienbergvej Torsdag klokken 7.15-8.05 To blev sigtet for at køre uden lys på cyklen Stensved Vordingborgvej Torsdag klokken 13.10-13.40 Ingen sager Næstved Præstø Landevej, Blangslev Torsdag klokken 9.00-10.00 Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for ikke at have spændt sikkerhedsselen Vordingborg Ørslevvej Torsdag klokken 13.45-14.15 En blev sigtet for at køre for hurtigt – så hurtigt, at det giver et klip i kørekoret, en blev sigtet for kørsel uden førerret og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade bilen til en person, der ikke havde kørekort

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Horbelev Nykøbingvej, Falkerslev Torsdag klokken 13.30-20.15 ATK 508 23 60 km/t 102 km/t Fem klip og en betinget frakendelse Slagelse Sdr. Ringgade Torsdag klokken 8.50-11.20 ATK 429 8 60 km/t 85 km/t Et klip Slagelse Vestre Ringgade Torsdag klokken 4.45-8.45 ATK 512 15 50 km/t 70 km/t To klip Bandholm Birketvej Fredag torsdag klokken 5.30-12.00 ATK 334 7 50 km/t 69 km/t Et klip



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Nakskov Græshavevej Torsdag kokken 15.07 73-årig mand fra Dannemare Spirituskørsel Rønnede Vordingborgvej Torsdag klokken 16.01 62-årig mand fra Rønnede Spirituskørsel



Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi