Døgnrapport d. 27-01-2020

mandag 27. jan, kl. 15:31

Uddrag af døgnrapporten


Beruser
Fredag kl. 23.12 måtte en patrulje hjælpe en 47-årig beruset mand med at finde vej hjem fra Circle K i Rønne.

Ordensbekendtgørelsen
Fredag kl. 23.18 blev en 18-årig sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter at have råbt skældsord efter personalet i Musikhuzet.

Færdsel
På anmodning fra borgere i Møllegade i Rønne, målte ATK-bilen fredag i 4 timer. Det blev til 7 målinger over de tilladte 40 km/t. Højeste hastighed blev målt til 59 km/t, og bilisten står således til et klip i kortet.

Lørdag kl. 19.12 blev en 19-årig mand i varebil standset i Byledsgade i Rønne. Bilisten var med laser blevet målt til at køre 57 km/t mod de tilladte 40 km/t, og står til et klip i kortet.

Vold
Søndag kl. 02.24 ville en patrulje bortvise en 37-årig mand fra Krystal Caféen i Rønne, fordi han optrådte aggressivt og var påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer. Det var han imidlertid ikke meget for, og gav sig i stedet til både at true og slå ud mod politiet. Han blev anholdt og senere søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i 4 uger.



Kilde: Bornholms Politi