Sigtet for grov vold og medvirken til voldtægt

torsdag 13. feb, kl. 06:54

En 35-årig mand fra Haderslev-området vil klokken 10.00 i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg.

Syd- og Sønderjyllands Politi har efterforsket en anmeldelse fra en 29-årig kvinde om vold og voldtægt begået over en længere periode i Haderslev-området. Efterforskningen resulterede onsdag den 12. februar – altså i går – i, at den 35-årige mand blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold og medvirken til voldtægt.

Anklagemyndigheden forventes at anmode om lukkede døre ved retsmødet.

Af hensyn til den fortsatte efterforskning kan Syd- og Sønderjyllands Politi ikke oplyse yderligere om sagen.

Mediernes kontaktpunkt er Kommunikationsenheden.

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi