Fyns Politi søger ejere til Børge Mogensen stole

fredag 14. feb, kl. 09:00

Har du fået stjålet spisebordsstole? Fyns Politi beslaglagde i januar måned seks sjældne spisebordstole på en adresse i København. Stolene er designet af Børge Morgensen og hedder Den spanske spisebordsstol og koster fra ny mellem 14.000-20.000 kr. pr. styk. Af de seks stole er de fire uden armlæn og de to med armlæn.

Efterforsker Jakob Bjerg fra Fyns Politis indbrudsgruppe fortæller, at stolene har en meget karakteristisk patina: ”De rigtige ejere må kunne genkende deres stole ret let. Man kan se, at de er brugte, og de har tydelige og let genkendelige mærker på læderet”



Fyns Politi har søgt efter ejerne i politiets egne systemer, uden held. Ifølge Jakob Bjerg kan det skyldes, at indbruddet hvor stolene er stjålet, ikke er opdaget endnu, f.eks. et sommerhus. Eller at den person der har anmeldt indbruddet (eks. en nabo), ikke har kendt til navnet på stolene.

Stolene blev beslaglagt i forbindelse med efterforskningen af en større sag om indbrud og hæleri, som Fyns Politi har optrevlet de sidste måneder og hvor flere personer er sigtede. Stolene kan være fra alle steder i landet, også fra Fyn.

Stolene kan også stamme fra forskellige indbrud, så der kan være flere ejere.

Hvis man er de rette ejere af stolene, kan man kontakte Fyns Politi på 114


Spansk spisebordsstol model 3238 tegnet af Børge Mogensen. 2 stk. i alt


Spansk spisebordsstol model 3237 tegnet af Børge Mogensen. 4

Kilde: Fyns Politi