Yderligere 14 er smittet med Covid19 i Faxe Kommune

fredag 16. okt, kl. 10:47

Fredag kom der meddelelse om, at yderligere 14 personer fra håndværkergruppen var blevet testet positiv for Covid19. Det bringer det foreløbige tal for smittede op på 50.

De smittede er nu sat i karantæne, mens de ikke-smittede er sendt i isolation på andre lokationer.

Den tværsektorielle indsats med at opspore smitte, gennemføre podninger og øvrige tiltag, som situationen kræver, koordineres i den Lokale Beredskabsstab, og sker i et tæt samarbejde mellem Faxe Kommune, Region Sjælland, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, ligesom den virksomhed, håndværkerne er ansat i, har været til stor hjælp.

Udviklingen følges selvsagt nøje, og hvis der i løbet af de kommende dage viser sig flere smittede, vil de nødvendige tiltag for at forhindre smittespredning blive iværksat.

Region Sjælland er ved Dagli’Brugsen i Terslev med en mobil testenhed hver dag frem til mandag, hvor borgerne kan blive testet mellem klokken 14.00 og 16.00.


Spørgsmål kan rettes til politiinspektør Thorkild Steen Jensen på tlf. 4138 6351.

Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi