Døgnrapport d. 23-10-2020

lørdag 24. okt, kl. 11:08

Fra døgnrapporten: borgertip resulterede i konfiskering af hash. Spiritusbilist anholdt. Knallertfører sigtet.

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Læs mere på coronasmitte.dk

Bælum – borgertip resulterede i konfiskering af hash Nordjyllands Politi modtog et tip fra en borger om, at en beboer på en adresse i Bælum skulle være i besiddelse af ulovlige stoffer. På baggrund af denne information kørte politiet til adressen torsdag den 22. oktober om eftermiddagen med henblik på at udføre en ransagning.

Da politiet ankom til adressen, traf man beboeren – 26-årig mand. Han underskrev en ransagningstilladelse, hvorefter politiet gik til værks. Efter en grundig søgen i boligen fandt man 19,35 gram hash, som omgående blev konfiskeret.

Politiet sigtede derfor den 26-årige mand for besiddelse af narkotika.

Nordjyllands Politi takker den årvågne borger, som bidrog til sagen med tip om forholdet.

Podcastserien Vidne - fra forbrydelse til straf
Mød fem vidner og få deres personlige beretning fra forbrydelsen sker, til der falder dom i sagern. Hør også, hvordan en efterforsker, en anklager, en forsvarer og en dommer arbejder med vidner

Gå på din foretrukne podcastkanal og søg på "vidne" eller brug det ovenforstående link.

Farsø – lille knallert kunne køre op til 64,6 km/t En knallert-30 vækkede mistanke på Nørregade i Farsø torsdag den 22. oktober om eftermiddagen – en patruljevogn på vejen observerede nemlig, at knallerten tilsyneladende kørte betydeligt hurtigere, end den burde kunne.

Ved hjælp af et rullefelt konkluderede politiet, at knallerten var konstruktivt ændret til en tophastighed af 64,6 km/t. Knallertens fører, en 16-årig dreng, blev derfor sigtet for forholdet.


Nørresundby – spiritusbilist anholdt Torsdag den 22. oktober ved 20-tiden standsede politiet en personbil på Forbindelsesvejen i Nørresundby – en rutinemæssig kontrol. Men det skulle desværre få konsekvenser for bilisten, en 55-årig mand.

Politiet fik nemlig mistanke til, at han var påvirket – hvorfor betjentene instruerede bilisten i deltage i en alkometertest. Og ganske rigtigt: testen gav udslag for, at manden tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor den 55-årige mand for spirituskørsel.

Følg Nordjyllands Politi på: Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Kilde: Nordjyllands Politi