Døgnrapport d. 01-12-2020

tirsdag 01. dec, kl. 15:38

Døgnrapport Bornholm

Tyveri I tidsrummet onsdag den 25. november kl. 0000 til torsdag den 26. november kl. 1500 blev der på Aakirkebyvej ved nr. 51 i Rønne fra et handskerum i en bil stjålet en håndkikkert med afstandsmåler til en værdi af kr. 24.900,-. Kikkerten er af mærket Zeiss Victory RF 10x42. Har du set eller hørt noget om kikkerten, hører Bornholms Politi gerne fra dig på 114.

Hærværk I tiden søndag den 29. november mellem kl. 0200 og kl. 0700 blev sidespejlet på en Peugeot 206 smadret, da den holdt parkeret i Nørregade i Rønne.

Butikstyveri Mandag den 30. november kl. 1450 blev en butikstyv løbet op af indehaveren fra en tøjbutik i Aakirkeby, da den 27 årige butikstyv ovrefra havde stjålet en jakke og et par sko til en værdi af kr. 800,- fra udstillingen i Jernbanegade.

Løs hund Mandag den 30. november indfangede personalet på BOFA i Nexø en løs hund, som strejfede rundt på genbrugspladsen. Det udløste en bøde for overtrædelse af hundeloven, da ejeren ved patruljens mellemkomst blev genforenet med sin hund.


Kilde: Bornholms Politi