Døgnrapport d. 02-12-2020

onsdag 02. dec, kl. 17:48

1. december 2020

VORDINGBORG: 23-årig gav 44-årig tæsk
I går klokken 9.04 fik politiet en anmeldelse fra et vidne, der kunne høre, at en mand formentlig fik tæsk i en skurvogn på Færgegårdsvej i Vordingborg. Da politiet kom til stedet, traf de to temmelig berusede mænd på hhv. 23 og 44 år. Betjentene konstatere at den 23-årige havde givet den 44-årige adskillige slag i ansigtet, og derfor blev den 23-årige - der er fra Præstø - anholdt og sigtet for vold.

NAKSKOV: Stjal boremaskiner
En medarbejder i et byggemarked på Rødbyvej i Nakskov opdagede i går formiddags, at der var en mandlig kunde, der havde puttet nogle varer i sin taske og herefter gik gennem kasselinjen uden at betale for varerne. Ved udgangen blev manden tilbageholdt og politiet blev tilkaldt. Manden, der er 47 år og fra Rødovre, havde stjålet to slagboremaskiner. Han blev sigtet for tyveri.

NØRRE-ALSLEV: Opmærksom borger var med til at standse spritbilist
I går klokken 18.36 ringede en mand til politiet og fortalte, at han kørte bag ved en bil, som kørte noget usikkert på Nykøbingvej i Nørre-Alslev. Manden fulgte efter bilen til en parkeringsplads ved Højmølle Kro, og her holdt han øje med føreren af den slingrende bil, indtil politiet kort efter var fremme. Manden, der stod bag den slingrende kørsel, er 58 år og fra udlandet. Han virkede noget beruset og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.


INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte Nakskov Sandvikenvej Hus Onsdag d. 25/11-20 kl. 10:00 – søndag d. 29/11-20 kl. 21:00 8 spisebordsstole, møntsamling, antik pistol og nogle ure Slagelse Jonsgården Hus Tirsdag kl. 17:40 Smykker Slagelse Musholmvej Hus Tirsdag kl. 16.58 – 17:05 Møntsamling


HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Faxe Ny Strandvej Tirsdag kl. 06:07 – 08:34 ATK 145 3 50 km/t 65 km/t - Korsør Storebæltsbroerne Tirsdag kl. 15:05 – 19:00 ATK 2401 101 110 km/t 161 km/t 1 klip Korsør Skovvej Tirsdag kl. 13:11 – 14:30 ATK 291 1 50 km/t 66 km/t - Næstved Hjorthøjvej Tirsdag kl. 13.13 – 14.26 ATK – bestilt færdselskontrol 13 0 50 km/t - - Næstved Lovvej Tirsdag kl. 7.57 – 8.41 ATK – bestilt færdselskontrol 44 3 60 km/t 78 km/t - Rønnede Faxevej Tirsdag kl. 08:59 – 11:38 ATK 720 27 50 km/t 73 km/t 3 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Nørre-Alslev Nykøbingvej Tirsdag kl. 18:36 58-årig udenlandsk mand Spirituskørsel Stenlille Sorøvej Tirsdag kl. 23:30 27-årig mand fra Gørlev Sjælland Sprituskørsel Toreby L Nystedvej Onsdag kl. 02:05 41-årig mand fra København Narkokørsel



Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi