Midlertidigt militært område i Køge

tirsdag 12. jan, kl. 13:41



Midt- og Vestsjællands Politi har truffet aftale med Forsvaret om etablering af et midlertidigt militært område på Køge Havn onsdag den 13. januar 2021 fra kl. 07.30.

Det midlertidige militære område er etableret i forbindelse med indskibning og losning af sensitivt materiale på Køge Havn.

Opbevaringen sker på et adgangssikret område på havnen, og området er bevogtet af Forsvaret.

Det midlertidige militære område ophæves onsdag den 13. januar 2021 kl. 23.00.

Se vedhæftede kort (til download)

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi