Tredje mistænkt i skudsag er anholdt

mandag 30. jan, kl. 08:05

Nordjyllands Politis massive efterforskning i weekendens skudsag har ledt til, at politiet kort før klokken 01 natten til mandag kunne skride til anholdelse af den tredje mistænkte i sagen – en 18-årig mand.

Således er nu tre personer anholdt og ventes fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg senere i dag. Der er tale om en 20-årig kvinde og to mænd, begge på 18 år.

Nordjyllands Politi kan ikke udtale sig yderligere om detaljerne i skudsagen, der betegnes som et internt opgør i det kriminelle miljø i Aalborg.

Har man oplysninger i sagen, eller har man været vidne til skudepisoden på Vesterbro, bedes man fortsat henvende sig til politiet på telefon 114.

Tidligere udsendte pressemeddelelser om skudsagen
To anholdt i skudsag – tredje mistænkt efterlyses

Status på efterforskning vedr. skudepisode

Vedr. igangværende efterforskning: Vi er nødt til at afspærre

Efterforskning fortsætter – såret mand stabil

Efterforskning fortsætter – tryghedspatruljering iværksat

Skudafgivelse i Aalborg – massiv efterforskning pågår


Kilde: Nordjyllands Politi