Døgnrapport d. 25-04-2024

torsdag 25. apr, kl. 18:48

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25.- 26. april 2024

Mand bortvist, Hillerød En 27-årig lokal mand blev klokken 09.41 bortvist fra Slotsarkaderne, hvor han skabte uro og uorden.

Narkohunde snusede sig frem til hash, Hillerød De to narkohunde Vaks og Fister snusede sig onsdag formiddag omkring klokken 10.30 frem til flere salgsklumper hash, der var gemt i et teknikrum på et kollegie på Fredskovhellet.

Hæværk mod bil, Vedbæk Mellem tirsdag eftermiddag og onsdag formiddag klokken 09 er der begået hærværk mos en bil, som stod på Olgasvej. To af bilens dæk er blevet skåret op.

Indbrud i pølsevogn, Ølstykke Mellem tirsdag aften og onsdag formiddag klokken 10.15 har der været indbrud i et pølsevogn, som stod på Valdemarsvej. Der er stjålet pølser, brød, ketchup, sodavand samt kontanter. Tyven har brudt døren til pølsevognen op for at skaffe sig adgang.

Mindre brand i testlokale, Kgs. Lyngby Onsdag eftermiddag klokken 16.24 opstod en mindre brand i et testlokale på DTU. Branden opstod i forbindelse med et eksperiment, som involverede ild. Der skete ingen personskade.

Kørte uden kørekort, Nivå En 27-årig mand fra Helsingør blev klokken 17 onsdag eftermiddag standset, da han kom kørende ad Nordvej. Det var nemlig slet ikke meningen, at han skulle sidde bag rattet i bilen, da han tidligere var blevet frakendt sit kørekort. Den 27-årige blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Spiritus- og narkokørsel, Kgs. Lyngby En 25-årig mandlig bilist fra Brønshøj blev kl. 23.05 sigtet for at køre spiritus- og narkokørsel på Helsingørmotorvejen. Manden havde endvidere ikke førerret.

Narkokørsel, Humlebæk En 41-årig mandlig bilist fra Helsingør blev kl. 01.55 sigtet for at køre narkokørsel på Kromosevej. Manden blev bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning.






Kilde: Nordsjællands Politi