Døgnrapport d. 14-05-2024

tirsdag 14. maj, kl. 16:00

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14 maj 2024

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag
**
Brand i sommerhus ved Fjellerup Strand Østjyllands Politi modtog mandag kl. 14.26 anmeldelse om, at der var opstået brand i et sommerhus ved Fjellerup Strand på det nordlige Djursland.

Da politiet ankom til stedet var brandvæsenet allerede fremme, og huset var overtændt. Huset stod ikke til at redde, og der blev derfor foretaget en kontrolleret nedbrænding.

Ingen personer kom til skade under branden, og intet tyder på, at der ligger en kriminel handling bag branden.

**


Ulovligt parkeret bil havde kniv under sædet Natten til tirsdag kl. 00.31 bemærkede en patrulje fra Østjyllands Politi en bil, der svingede hurtigt om et hjørne og parkerede ulovligt foran en port på Trepkasgade i Aarhus C.

Betjentene tog derfor kontakt til en ung mand og en ung kvinde, som netop var steget ud af bilen. De to personer virkede både meget nervøse og muligt påvirkede af narko, så betjentene kiggede lidt nærmere på bilen.

I den 22-årige kvindes taske fandt politiet en ulovlig peberspray, og i bilen, som var ejet af et familiemedlem til kvinden, lå en stor kokkekniv under passagersædet. I bilens midterkonsol lå desuden en klump hash.

Den 22-årige kvinde blev derfor sigtet for besiddelse af peberspray, overtrædelse af våbenloven og besiddelse af narko, og de ulovlige genstande blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

**


Indbrud Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:
På Mosealléen i Tilst begået mellem søndag den 12/5 kl. 13.00 og mandag den 13/5 kl. 12.52 På Prins Knuds Vej i Risskov begået mellem søndag den 12/5 kl. 11.00 og mandag den 13/5 kl. 17.00

Kilde: Østjyllands Politi