Døgnrapport d. 16-05-2024

torsdag 16. maj, kl. 15:29

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 16. maj 2024

Færdsel Bornholms Politi fik onsdag kl. 11.37 en anmeldelse om, at en forbipasserende ambulance havde bemærket en personbil, som holdt i siden af vejen på Vestermarievej med haveriblink på. Den pågældende ambulance havde ikke mulighed for at undersøge forholdet og tilkaldte derfor politiet samt en anden ambulance. Manden som blev truffet på førersædet af bilen, en 62-årig mand fra Hasle, fik målt en promille væsentligt over det tilladte. Manden blev sigtet for spirituskørsel med mistanke om vanvidskørsel og fik konfiskeret sit kørekort. Derudover blev bilen også konfiskeret. Politiet afspærrede Vestermarievej i området omkring bilen kl. 12.50 for at foretage sporsøgning. Kl. 13.40 kunne afspærringen af Vestermarievej ophæves igen.

En 44-årig kvinde fra Østerlars samt en 70-årig mand fra Nexø fik onsdag aften hver et klip i kørekortet for at overtræde den ubetingede vigepligt på hhv. Poulskervej og Havnevej i Nexø.

Kl. 5.25 torsdag morgen fik Bornholms Politi en anmeldelse om en 48-årig kvindelig cyklist, der i høj fart havde påkørt et rådyr på Segenvej. Cyklisten var kommet til skade og blev kørt på hospitalet af en ambulance.


Kilde: Bornholms Politi