Ejere efterlyses til formodede tyvekoster

tirsdag 21. maj, kl. 12:24

Sydøstjyllands Politi søger nu ejerne til de fundne genstande, så de kan komme tilbage til deres rette ejere, men også så politikredsen kan tilknytte de mulige tyvekoster til et eller flere indbrud, så gerningspersonen på den måde kan stilles til ansvar for det.

Politikredsen formoder, at de beslaglagte ting stammer fra et eller flere indbrud begået omkring Skanderborg eller Aarhus, men de kan også stamme fra indbrud begået længere væk.

De formodede tyvekoster omhandler en række ure, halskæder, ringe, øreringe, punge mv.

Genkender du nogle af tingene på billederne, eller har du andre oplysninger, der kan hjælpe politiet med at opklare sagen, så kontakt Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Sydøstjyllands Politi siger på forhånd tak for hjælpen.






















Kilde: Sydøstjyllands Politi