Døgnrapport d. 24-04-2025

torsdag 24. apr, kl. 20:21

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 23. april

GRUNDLOVSFORHØR I SAG OM KONTAKTBEDRAGERI
Torsdag klokken 12.00 fremstilles en 29-årig mand i grundlovsforhør i retten i Nykøbing. Den 29-årige blev anholdt onsdag klokken 12.14 og er sigtet for bedrageri og databedrageri. Han er mistænkt for i perioden fra den 28. marts til den 10. april at have franarret de forurettedes hævekort, hvorefter kortene blev brugt til at lave kontanthævninger til en værdi af over 200.000 kroner. Den 29-årige havde udgivet sig for at være fra politiet over for de forurettede, der er fra Sydsjælland. Den sigtede fik også franarret en betydelig mængde smykker fra de forurettede under påskud af at ville bringe dem i sikkerhed. Den 29-årige blev anholdt på en adresse i københavnsområdet i samarbejde med andre sjællandske politikredse.
Da det ikke kan udelukkes, at der er medgerningsmænd på fri fod, vil anklagemyndigheden anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.

HASLEV: Stjal morgenbajere
Onsdag klokken 7.20 blev politiet kaldt til en dagligvarebutik i Haslev, hvor personalet tilbageholdt en mand, der var under mistanke for at have stjålet varer, og han var ikke synderligt samarbejdsvillig. Det var en 41-årig mand, der viste sig at have stjålet tre sixpacks med øl fra morgenstunden, og han blev derfor sigtet for butikstyveri.

SORØ: Råbte op efter butikstyveri
En 31-årig mand fra lokalområdet blev onsdag klokken 10.31 sigtet for butikstyveri og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det skete, efter at politiet var kaldt til et supermarked i byen, hvor den 31-årige havde stjålet tre stykker smørrebrød og en bøtte sauce, men da personalet forsøgte at tilbageholde ham, råbte han op og rakte en fuckfinger efter dem. Den 31-årige kan nu vente et bødeforelæg fra politiet for overtrædelserne.

SLAGELSE: Havde hash og kokain
Lokalpolitiet i Slagelse var onsdag aften på tur i centrum af Slagelse, og på H.P. Hansens Plads fik betjentene kontakt med tre unge fyre. De blev alle tre visiteret, og den ene af dem – en 15-årig dreng fra byen – havde 20 gram hash og et gram kokain på sig. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 15-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. I nærheden, hvor de tre personer blev truffet, fandt politiet en dåse med nogle små poser med et gram kokain og knap syv gram hash. Stoffet blev taget med som hittegods og destrueret.



Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.



INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte Nakskov Grønvej Mandag kl. 00.01 – onsdag kl. 11.00 Intet stjålet



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Haslev Karisevej Onsdag kl. 09.34 – 11.48 ATK 184 5 70 km/t 97 km/t 1 klip Karise Tågerupvej Onsdag kl. 06.15 – 08.40 ATK – bestilt færdselskontrol 28 9 50 km/t 72 km/t 1 klip Maribo Engestoftevej Onsdag kl. 16.55 – 18.55 ATK – bestilt færdselskontrol 73 1 80 km/t 100 km/t - Maribo Østre Landevej Onsdag kl. 19.25 – 21.40 ATK 176 1 60 km/t 71 km/t - Nørre-Alslev Riserupvej Onsdag kl. 16.00 – 22.00 ATK – bestilt færdselskontrol 284 19 80 km/t 135 km/t 2 klip og en betinget frakendelse Stege Kostervej Onsdag kl. 16.55 – 22.55 ATK 539 47 60 km/t 95 km/t 7 klip Stenlille Sorøvej Onsdag kl. 11.41 – 17.08 ATK 1940 10 80 km/t 103 km/t -



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt ? Faxe og Guldborgsund kommune - Onsdag kl. 15.30 – 21.30 Ingen sager Næstved Havnegade Onsdag kl. 15.00 – 16.30 To bilister blev sigtet for at have brugt håndholdt mobil under kørslen Sorø Munke Bjergbyvej Onsdag kl. 08.15 – 09.10 3 blev sigtet for at køre frem mod stop og står nu til et klip i kørekortet

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Faxe Rønnedevej Onsdag kl. 23.32 24-årig mand Narkokørsel Rødby Færgestationsvej Torsdag kl. 01.30 25-årig mand Narkokørsel Slagelse Vestmotorvejen Onsdag kl. 16.25 – 16.29 29-årig mand Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Under visitationen fandt politiet 5,3 gram amfetamin - ejeren af bilen blev sigtet for at overlade køretøjet til en uden kørekort




?


Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi