Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 25-04-2025
fredag 25. apr, kl. 18:27
Uddrag af torsdagens døgnrapport
BOESLUNDE: Fortidsminde udsat for hærværk – vidner søges
Et fredet fortidsminde i form af en meget gammel rundhøj, der ligger nær Korsør Landevej i Fruerskov ved Boeslunde er blevet udsat for hærværk, hvor ukendte gerningsmænd har gravet et stort hul ned i rundhøjen og derved har fjernet jordlag og sten. Anmeldelsen om hærværket fik politiet i går klokken 8.43. Politiet efterlyser i den forbindelse vidner, der kan have registreret aktivitet ved rundhøjen i tiden op til torsdag morgen. Politiet kan kontaktes på telefon 114
NÆSTVED: Mand råbte efter børn
Nogle børn var onsdag eftermiddag på vej hjem fra skole, og da de kom gående ad Manøvej i Næstved, var der en mand, der pludselig råbte af dem og truede dem – formentlig fordi han mente, at børnene drillede hans datter. Politiet blev tilkaldt og arbejder nu med sagen og er i den forbindelse i dialog med skoleledelsen.
SORØ: To mænd sigtet for tyveri
I går klokken 12.09 opdagede et vidne, at to mænd formentlig var ved at stjæle smykker fra en udstillingsmontre på Storgade i Sorø. Politiet blev tilkaldt og vidnet, der var fulgt efter de to mænd, kunne pege patruljen i den rigtige retning. Kort efter fik betjentene derfor fat på to mænd på hhv. 36 og 31 år, der ganske rigtigt havde tyvekoster på sig. De blev begge anholdt og sigtet for tyveri. Den 36-årige fremstilles i dag klokken 12.00 i grundlovsforhør ved retten i Næstved.
NYKØBING F: Banken ringede…
En ældre kvinde fra Nykøbing F. blev torsdag klokken 17.21 ringet op af en person, der udgav sig for at være fra banken. Han forklarede, at kvindens kort var hacket, og derfor ville en "medarbejder" komme forbi kvindens adresse og hente hendes kort og andre værdigenstande. Det lykkedes desværre for svindlerne at få lokket et betalingskort med pinkode ud af kvinden, og de fik også udleveret en del smykker og kontanter.
Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.
Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.
Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.
Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.
DALMOSE: 37-årig fremstilles i grundlovsforhør
I forbindelse med en større sag fra december 2024 i Dalmose om dyrkning af cannabisplanter og manglende betaling af told og afgifter på en større mængde cigaretter, er en 37-årig mand i går blevet anholdt og sigtet for bl.a. salg af narko. Han bliver fremstillet i dag klokken 10.30 ved retten i Næstved.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se
Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn
ikke
modtaget anmeldelser om indbrud i privat beboelse.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip
Herlufmagle
Skelbyvej
Kl. 15.43 – 18.41
ATK
558
5
80 km/t
108 km/t
-
Holme-Olstrup
Landevejen
Kl. 19.23 – 22.03
ATK
616
12
60 km/t
89 km/t
1 klip
Maribo
Krårup Møllevej
Kl. 10.49 – 16.59
ATK
260
33
60 km/t
89 km/t
7 klip
Nakskov
Tårsvej
Kl. 4.40 – 11.20
ATK
366
37
50 km/t
87 km/t
8 klip og en betinget frakendelse
Nykøbing F.
Gedser Landevej
Kl. 16.31 – 19.01
ATK
793
5
70 km/t
86 km/t
-
Nykøbing F.
Tværgade
Kl. 20.34 – 22.34
ATK
57
0
50 km/t
-
-
Rude
Næstved Landevej
Kl. 8.04 – 14.00
ATK
520
9
60 km/t
81 km/t
-
Slagelse
Slagelse Landevej
Kl. 10.57 – 13.30
ATK
861
1
80 km/t
93 km/t
-
Vordingborg
Ørslevvej
Kl. 13.34 – 14.19
ATK – bestilt færdselskontrol
80
0
50 km/t
-
-
Vordingborg
Næstvedvej
Kl. 15.07 – 19.57
ATK – bestilt færdselskontrol
855
11
80 km/t
106 km/t
-
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By
Vej
Tidspunkt
Haslev
Jernbanegade
Kl. 13.29 – 13.40
12 køretøjer kontrolleret – alle kørte pænt
Haslev
Landevejen
Kl. 15.40 – 16.20
To blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I
det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Stenlille
Veddevej
Fredag kl. 0.22
40-årig mand
Spirituskørsel
Vordingborg
Haminavej
Torsdag kl. 8.18
44-årig mand
Kørsel i påvirket tilstand