Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 29-04-2025
onsdag 30. apr, kl. 02:16
Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 28.-29. april 2025
Narkofund, Farum
I forbindelse med en målrettet indsats fandt narkohunden Vaks klokken 12.00 en klump hash, der var gemt i inddækningen til varmerør på Gangstrøget på Nygårdterrasserne.
Euforiserende stoffer
Politiet trfaf mandag klokken 12.10 en 15-årig mand fra Birkerød, der var i gang med at blande tobak og hash i en mikserbakke. Både ham og hans ven, en 15-årig mand fra Fredensborg, der havde hash i lommen, blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Begge erkendte forholdet.
Bedrageri, Vejby
En 54-årig mand fra Vejby blev mandag bedraget, da han fik et opkald fra en mand, der udgav sig for at være fra politiet. Det lykkedes manden i røret at franarre den 54-årgiges hans kortoplysninger, og efterfølgende blev der hævet 15.000 kroner fra mandens konto.
Spirituskørsel, Gilleleje
En 65-årig mand fra Gilleleje blev mandag klokken 18.20 sigtet for spirituskørsel, da han satte sig fuld ind i sin bil. Han nåede ikke at køre, inden en borger tilbageholdt ham, og politiet ankom og tog en alkometertest, der viste han havde indtaget mere alkohol end det tilladte.
Brand i busk, Lyngby-Taarbæk
Klokken 00.43 fik politiet en anmeldelse om en brand op ad en hus på Poppelhegnet. Beboerne i huset var vågnet ved en knitren ude foran huset. Der viste sig at være gået ild i en busk, som brandvæsnet kom og slukkede. Ingen kom til skade. Branden er muligvis opstået ved et henkastet cigaretskod.