Døgnrapport d. 05-05-2025

mandag 05. maj, kl. 17:54

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra weekenden 2.-4. maj

DØLLE: Forløb alt i alt fredeligt og fint
Dette års Dølle-marked, som blev afviklet på et område ved Nysted, bød vanen tro på rigtig mange besøgende hen over weekenden. Politiet var selvfølgelig synligt til stede for at holde øje med, at der var god ro og orden i løbet af markedsdagene. I betragtning af, hvor mange mennesker, der var samlet, så er det overordnede billede, at markedet og festlighederne forløb fredeligt og fint. Fredag var der en sag om vold, to sigtelser efter ordensbekendtgørelsen, en sag om fornærmelig tiltale, tre hærværkssager mod biler og en sag om euforiserende stoffer. Lørdag havde politiet ti sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, to sager om euforiserende stoffer og en sag om tyveri fra taske. Søndag var der ingen sager.

FUGLEBJERG: Afspærring efter kemikalieudslip
Fredag klokken 8.39 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været en hændelse på en virksomhed, som håndterer kemikalieaffald lidt uden for Fuglebjerg. Ved hændelsen opstod der et kemisk udslip, og beredskabsmyndighederne afspærrede af sikkerhedsmæssige grunde et område, som støder op til virksomheden. Der var ikke nogen borgere, der er kommet noget til ved uheldet, og afspærringen blev ophævet igen klokken 11.10.

NÆSTVED: Havde ulovlige stoffer – sigtet for salg
Politiet tjekkede fredag aften en bil, der holdt parkeret bag en ejendom centralt i Næstved. Der sad en 29-årig mand ved rattet, og han var i selskab med to kvinder på 29 år. Da politibetjentene undersøgte de tre personer og bilen, dukkede der små poser med syv gram amfetamin, 5,1 gram kokain, 14,5 gran skunk og 16,5 gram hash op. Stofferne blev konfiskeret, og da to af de tilstedeværende havde et større kontant beløb på sig, blev pengene beslaglagt. De blev alle tre anholdt klokken 22.03 og sigtet for salg af ulovlige stoffer, og efter en afhøring på politistationen blev de løsladt igen.

NÆSTVED: Uro i bussen og sigtet for vold
Fredag aften blev politiet kaldt til Slagelsevej lidt uden for Næstved, hvor der holdt en bus, hvor to passagerer var raget uklar. Da politiet ankom til stedet, så betjentene en mand få en svingende lussing, og de anholdt derfor gerningsmanden, en 16-årig dreng fra lokalområdet. Det var gået ud over en 18-årig mand, der også var med bussen, og han blev sendt til et tjek på skadestuen. Den 16-årige forsøgte at nikke en betjent en skalle efter anholdelsen klokken 23.30, og da han blev kørt til afhøring på politistationen, kaldte han betjentene for fucking ludere. Den 16-årige blev sigtet for vold, for forsøg på vold mod politiet og for fornærmelig tiltale, og han blev løsladt igen klokken 8.48.

NAKSKOV: Anholdt efter kassedyk
Politiet blev lørdag eftermiddag kaldt til en dagligvarebutik i Nakskov, hvor to kunder havde lavet et kassedyk. Den ene rakte i et upåagtet øjeblik ind over kassen, åbnede pengeskuffen og stjal nogle tusinde kroner i kontanter. På baggrund af vidneudsagn om den bil, tyvene var kørende i, lykkedes det politiet lørdag aften at standse bilen på Torvet i Maribo. Der var fire personer i bilen, og de to af dem stemte overens med signalementet fra overvågningsbillederne i supermarkedet. Det var en 18-årig og en 20-årig mand, som blev sigtet for tyveriet, og da de blev visiteret, fandt betjentene nogle kontanter, som blev beslaglagt.

NÆSTVED: Anholdt efter slagsmål
To mænd blev lørdag aften anholdt i Næstved. Det skete, efter at politiet havde fået en anmeldelse om et slagsmål, der var i gang på Ejlersvej, og da en politipatrulje ankom til stedet, kom der ro på. To mænd ville dog ikke oplyse fødselsdag og navn, og det skal man, når politiet spørger. Derfor blev de anholdt klokken 18.32 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Det kom frem, der var tale om en 16-årig og en 18-årig mand, og de blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 18-årige havde et kanonslag i lommen, så han blev også sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. De blev taget med til politistationen i Næstved og blev løsladt igen senere lørdag aften.

MARIBO: Sovende mand sigtet for bl.a. salg af narko
En politipatrulje kom søndag morgen klokken 7.23 forbi Gasværksvej i Maribo. Her stod en bil i tomgang, og inde i bilen lå en 27-årig mand og sov. Manden blev vækket, og han virkede noget påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Han blev også sigtet for at køre uden førerret. Ved en nærmere undersøgelse af bilen fandt betjentene noget amfetamin, og ting, der kunne tyde på, at han solgte stofferne videre. Han fik derfor også en sigtelse for salg af narko. I bilen blev der også fundet nogle ting, der sandsynligvis var stjålet, og derfor blev han også sigtet for tyveri.

RØDBYHAVN: Ulovlig kniv i bilen
En af politiets kadetter standsede søndag klokken 15.25 en udenlandsk bil i en rutinekontrol i indrejsefeltet i Rødbyhavn. Da bilen blev undersøgt, blev der fundet en ulovlig kniv, og føreren af bilen – en 27-årig udenlandsk mand – blev sigtet efter knivloven og betalte en bøde på 10.000 kroner på stedet.

NÆSTVED: Kvinde punkterede dæk med kniv
Politiet blev søndag aften kaldt ud til en adresse på Nøddehegnet i Næstved, hvor der havde været nogle uoverensstemmelser mellem en kvinde og en mand. Kvinden havde bl.a. punkteret to dæk på mandens bil, og truet ham med peberspray. Politiet blev tilkaldt og kvinden, der er 29 år, blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, våbenloven og knivloven.


Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.



INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte Næstved Obovej Søndag kl. 12.00 – 13.05 Vides endnu ikke Slagelse Eriksgade Torsdag kl. 18.15 – 19.00 Nøglebundt



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip Glumsø Nyvej Lørdag kl. 15.42 – 21.12 ATK 402 22 50 73 2 klip Herlufmagle Skelbyvej Fredag kl. 5.32 – 12.01 ATK 1020 25 80 121 4 klip Holeby Nystedvej Lørdag kl. 19.05 – 01.05 ATK 330 13 70 102 1 klip Kettinge Fuglsangvej Fredag kl. 10.50 – 17.15 ATK 1650 18 60 77 - Kettinge Fuglsangvej Fredag kl. 16.26 – 21.30 ATK 846 3 70 90 - Nykøbing F. Brovejen Søndag kl. 11.04 – 17.15 ATK 1684 90 60 87 2 klip Sakskøbing Engestoftevej Fredag kl. 16.58 – 22.58 ATK 388 12 50 75 3 klip og en betinget frakendelse (lastvogn med hænger) Sakskøbing Engestoftevej Søndag kl. 13.41 – 19.01 ATK 222 23 50 77 6 klip og en betinget frakendelse (lastbil med hænger) Skælskør Kobækvej Søndag kl. 13.56 – 19.36 ATK – bestilt færdselskontrol 268 25 40 67 4 klip Slagelse Byskovvej Fredag kl. 7.27 – 13.30 ATK 1415 126 50 80 10 klip Toreby Nystedvej Lørdag kl. 11.04 – 17.15 ATK 1419 33 60 85 2 klip Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 11.02 – 16.52 ATK 6565 72 90 131 7 klip



FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt ? Guldborgsund Kommune Omkring Dølle Fredag kl. 19.00 – 01.40 3 sager om kørsel uden førerret, 3 sager om at have overladt sin bil til en uden kørekort, 2 sager om manglende nummerplader, 2 sager om køretøjer, der lavede for meget støj, 1 sag om at bruge tågelygter i klart vejr, 2 sager om fejl og mangler, 1 sag om manglende kørekort, og 1 sag om manipulation af det forureningsbegrænsende udstyr. Desuden blev en bilist sigtet for narkokørsel. Holeby Flere steder Lørdag kl. 14.10 – 14.50 En blev sigtet for ikke at medbringe kørekort, og tre blev sigtet for ikke at standse ved fuldt stop. Sakskøbing Nystedvej Fredag kl,. 10.50 – 13.00 17 køretøjer kontrolleret – alle have tingene i orden Sakskøbing Nystedvej Søndag kl. 01.42 – 03.00 53 køretøjer blev kontrolleret, og blandt dem var der en som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Slagelse Kalundborgvej Fredag kl. 13.20 – 13.50 En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Slagelse Flere steder Fredag kl. 19.15 – 20.30 Tre blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Vordingborg Københavnsvej Mandag kl. 00.06 – 00.36 Syv køretøjer blev kontrolleret – alle kørte pænt.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Maribo Gasværksvej Søndag kl. 7.23 27-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Nakskov Ullerslevvej Søndag kl. 15.06 30-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Nykøbing F. Vesterskovvej Søndag kl. 22.55 35-årig mand Spirituskørsel Næstved Nygårdsvej Søndag kl. 03.08 43-årig kvinde Spirituskørsel Næstved Kildemarksvej Søndag kl. 12.00 19-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Rødby Færgestationsvej Lørdag kl. 17.30 28-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Sakskøbing Nystedvej Lørdag kl. 00.21 22-årig mand Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand Sakskøbing Nysted Søndag kl. 03.00 18-årig mand Spirituskørsel Slagelse Sdr. Stationsvej Søndag kl. 21.45 21-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Slagelse Kongevejen Lørdag kl. 4.14 20-årig mand Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand Slagelse Jernbanegade Søndag kl. 21.45 27-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Slagelse Kalundborgvej Mandag kl. 00.50 22-årig mand Kørsel i påvirket tilstand




?


Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi