Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 14-05-2025
onsdag 14. maj, kl. 15:35
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 13. maj
UKA ØST: Dom i sag om tyveri af særlig grov beskaffenhed
I torsdags faldt der dom i en sag om tyveri af hævekort med efterfølgende misbrug af kortene. Efterforskningen, der er foregået fra udlændingekontrolafdelingen (UKA Øst) i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, førte frem til hele 25 tyveri- og bedrageriforhold begået i perioden fra den 13. februar 2024 til den 10. februar 2025. En 29-årig udenlandsk mand er blevet anholdt, sigtet og tiltalt i sagen, som geografisk strækker sig over gerningssteder i Taastrup, Ballerup, Virum, Bagsværd, Greve, Lyngby, Søborg, København S, Brøndby, Gentofte, København K, Bagsværd, København V og Silkeborg. Den 29-årige udenlandske mand blev idømt 1 år og 3 måneders fængsel og blev udvist i 12 år fra Danmark. For yderligere spørgsmål kan anklager Kristoffer Bruun Hansen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi kontaktes på 5129 0775.
Udlændingekontrolafdeling Øst (UKA Øst) er en afdeling i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Øst er placeret i Rødbyhavn. UKA Øst efterforsker kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper på Sjælland og Lolland-Falster og har et tæt samarbejde med de øvrige politikredse på Sjælland. UKA Øst har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland via Rødbyhavn og Gedser.
NAKSKOV: 15-årig på meget hurtig knallert
En motorcykelbetjent standsede tirsdag klokken 14.00 en 15-årig dreng, der kom kørende på knallert på Stormarks Allé i Nakskov. Betjenten havde mistanke til, at knallerten var konstruktivt ændret, så den kunne køre hurtigere end tilladt, og den 15-årige blev derfor anmodet om at trække til politistationen. Her blev knallerten målt på et rullefelt, og den kunne ganske rigtigt køre en hel del hurtigere end tilladt. Den 15-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og hans forældre blev underrettet.
VORDINGBORG: Sigtet for hashhandel
En politipatrulje, der tirsdag kørte i Vordingborg, bemærkede klokken 18.25 noget, der kunne se ud som en hurtig handel med stoffer. En mand henvendte sig på en adresse i byen, hvor han udvekslede noget med en anden mand og kørte fra stedet. Politiet standsede den pågældende kort efter, og det viste sig, at han havde en klump hash på fem gram i lommen, som han indrømmede, han lige havde købt. Det varen 36-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Herefter kørte politiet retur til gerningsstedet. Her fandt politiet 356 gram hash, som blev konfiskeret, og beboeren – en 62-årig mand – blev sigtet for salg af ulovlige stoffer.
KORSØR: 50-årig ramt af knivstik
Politiet fik tirsdag klokken 20.06 en anmeldelse om, at en 50-årig mand var blevet ramt af knivstik i en lejlighed i Korsør. Flere politipatruljer var aftenen igennem til stede i byen for at klarlægge omstændighederne. Den 50-årige blev kørt til behandling på rigshospitalet, og han meldes uden for livsfare. Der er flere personer, som politiet gerne vil i forbindelse med, men der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se
Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By
Vej
Tidsrum
Udbytte
Næstved
Grimstrupvej
Tirsdag klokken 20.00-20.45
Ikke gjort op om der er stjålet noget
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip
Karise
Stevnsvej, Smerup
Tirsdag klokken 5.04-7.34
ATK
230
7
80 km/t
98 km/t
-
Marielyst
Bøtø Ringvej
Tirsdag klokken 6.24-7.54
ATK –
bestilt færdselskontrol
79
1
50 km/t
59 km/t
-
Næstved
Skyttemarksvej
Tirsdag klokken 16.34-23.04
ATK
573
18
50 km/t
71 km/t
To klip
Nørreballe
Vestre Landevej
Tirsdag klokken 15.42-18.12
ATK –
bestilt færdselskontrol
708
25
50 km/t
68 km/t
-
Slagelse
Slagelsevej, Sludstrup
Tirsdag klokken 10.31-16.25
ATK –
bestilt færdselskontrol
769
3
80 km/t
121 km/t
Et klip
Slagelse
Vestmotorvejen
Tirsdag klokken 7.58-13.40
ATK
6197
83
110 km/t
144 km/t
-
Tappernøje
Strandvejen, Bredeshave
Tirsdag klokken 14.28-19.50
ATK
461
33
50 km/t
81 km/t
Fem klip
Toreby
Nystedvej, Flintinge
Tirsdag klokken 19.17-22.17
ATK
173
5
80 km/t
109 km/t
Et klip
Tureby
Vordingborgvej
Tirsdag klokken 8.36-10.45
ATK
173
5
70 km/t
88 km/t
-
Vordingborg
Sydmotorvejen
Tirsdag klokken 7.44-13.44
ATK
4042
54
90 km/t
137 km/t
Tre klip
Væggerløse
Gedser Landevej
Tirsdag klokken 8.45-12.10
ATK
938
6
60 km/t
75 km/t
-
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By
Vej
Tidspunkt
?
Rønnede
Vordingborgvej
Tirsdag klokken 18.20-19.30
To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og den ene fører var påvirket af stoffer og blev derfor også sigtet for narkokørsel
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I
det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Herlufmagle
Suså Landevej
Tirsdag klokken 15.07
46-årig mand
Kørsel i påvirket tilstand
Nakskov
Perlestikkergade
Tirsdag klokken 21.30
63-årig kvinde
Spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den 63-åriges kørekort inddraget på stedet
Rønnede
Vordingborgvej
Tirsdag klokken 19.19
18-årig mand
Narkokørsel. Den 18-årige havde 0,2 gram amfetamin og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
?