Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Genkender du denne formodede gerningsmand?
onsdag 04. jun, kl. 08:55
Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggør nu billeder af en formodet gerningsmand i en voldssag. Efterforskningen af sagen har blandt andet ført frem til overvågningsbilleder, og politiet beder nu borgere om hjælp til at identificere personen.
En 14-årig dreng blev mandag den 21. april 2025 mellem klokken 12.10 og 12.30 på gaden ud for Nørregade 30 i Vejen umotiveret slået i ansigtet med et knytnæveslag.
Gerningsmanden beskrives som en mand, lys i huden, 25-30 år og 175-180 cm, med kort, sort hår og sideskilning. Manden talte engelsk og havde en sort hoftelang læderjakke og brune habitbukser på.
Kan du hjælpe med identifikationen af manden, så ring til politiet på telefon 1-1-4.