Mistænkt til voldsepisode i Sindal efterlyses

torsdag 05. jun, kl. 06:05

Det oplyser politikommissær Lars Jensen fra Nordjyllands Politi.

Desværre er signalementet af den mistænkte mand i sagen sparsomt, lyder det videre fra Lars Jensen:

”Vi ved kun, at der er tale om en yngre mand, formentlig i 20’erne.”

Tildelt knytnæveslag Politikommissæren kan tilføje, at den alvorlige voldsepisode fandt sted sent lørdag aften, cirka kl. 23.30, i Markedsteltet (hovedteltet) ved baren omkring den vestlige ende i teltet.

Her blev et offer tildelt et hårdt knytnæveslag, der afstedkom skader; hvorefter gerningsmanden forlod markedsteltet.

”Måske der er nogle gæster i teltet, som har set noget, der gør, at vi kan få den mistænkte i sagen identificeret,” fortsætter Lars Jensen.
Hører gerne fra vidner Politikommissæren pointerer i hvert fald, at politiet meget hører gerne fra vidner, der kan have overværet hele eller dele af episoden – eller som i øvrigt kan ligge inde med oplysninger, der kan føre til identifikation af gerningsmanden.

”Den slags adfærd er helt uacceptabelt, og den ansvarlige skal stilles til regnskab for sin handling. Man skal kunne gæste festligheder uden at blive udsat for vold eller anden kriminalitet,” fastslår Lars Jensen.

Oplysninger i sagen kan gå til Nordjyllands Politi på telefon 114.


Pressens kontaktperson:
Lars Jensen, politikommissær, 3053 6444, Nordjyllands Politi

Kilde: Nordjyllands Politi