Tiltalerejsning i Bøtøsagen

fredag 06. jun, kl. 06:41

Den 57-årige mand er nu bl.a. tiltalt for at have voldtaget og forsøgt at dræbe en dengang 11-årig pige.

Det var DNA-spor og nye muligheder for slægtskabssøgning, der førte politiet til den nu tiltalte mand.

- Tiltalen er rejst på baggrund af en grundig og objektiv vurdering af sagens samlede materiale. Når vi rejser tiltale, er det fordi, vi vurderer, at vi samlet set har tilstrækkelige beviser for, at det er tiltalte, der er gerningsmanden til de grove forbrydelser mod den 11-årige pige. Herefter er det naturligvis i sidste ende op til retten at træffe afgørelse i sagen, siger specialanklager Susanne Bluhm.

Sagen forventes at blive behandlet som en nævningesag ved Retten i Nykøbing Falster. Hovedforhandlingen er endnu ikke berammet. Indtil hovedforhandlingen har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke yderligere kommentarer til sagen.

Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi