Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 04-07-2025
fredag 04. jul, kl. 14:17
Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 4. juli 2025
Færdsel
En 19-årig mand fra Jylland blev torsdag formiddag stoppet i bil på Smallegade i Nexø, hvor han fik en bøde på 1.500 kr. for ikke at have sikkerhedssele på.
Derudover fik en 56-årig mand fra Aakirkeby en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen på Nexøvej i Aakirkeby. Det samme gjorde en 68-årig mand fra Sjælland, som blev stoppet på Rønnevej i Aakirkeby. De to bilister skal, foruden bøden, også betale et bidrag på 500 kr. til Offerfonden.
Bornholms Politi foretog torsdag hastighedsmålinger med ATK-bilen. På Guhjemvej mellem Østerlars og Gudhjem blev en bilist målt til at køre 100 km/t, hvor 80 km/t er tilladt. Derudover blev der målt hastighed på Søndre Ringvej i Rønne. Her holdt alle bilister sig på den rigtige side af fartgrænsen.