Døgnrapport d. 23-03-2017

torsdag 23. mar, kl. 23:03

Døgnrapport fra Østjyllands Politi torsdag d. 23. marts

Fremstilling

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 12.30 i retten i Aarhus en 26-årig mand uden fast bopæl, der sigtes for overtrædelse af straffelovens §279a ved i perioden mellem d. 20. februar 2017 og d. 14. marts 2017 i godt 100 tilfælde at have oprettet ulovlige Mobile-Pay konti, som efterfølgende blev anvendt til at foretage betaling i forskellige forretninger, som derved påførte de respektive pengeinstitutter et tilsvarende tab. Herudover har den fremstillede fra før november 2016 og indtil februar i år i cirka 25 tilfælde angivet at være sælger af MacBooks, som ikke fandtes, hvorved han uberettiget modtog betaling for disse. I alt anslås det samlede beløb indtil videre at være godt 100.000 kroner. Den fremstillede har lavet de omfattende bedragerier for at dække over et stort spilforbrug med tilhørende gæld. Den fremstillede er tidligere kendt for samme slags kriminalitet.

Kontaktperson er leder af økonomisk kriminalitet, politiassistent Allan B. Nielsen.

Tricktyverier

En 80-årig kvinde handlede i går mellem kl. 10.30 og kl. 11.05 i Føtex i Egå. Hun følte, at hun blev fulgt af en bil på vejen hjem. Da hun kom hjem, blev hun opsøgt af en ung mand (A), der spurgte om han måtte komme ind i haven og kikke efter en tennisbold. Dette gav kvinden ham lov til. Da hun kom tilbage til sit hus, stod en anden mand (B) i døråbningen. Han spurgte efter sin ven, men forurettede bad ham gå. Forurettede opdagede, at hendes dankort var stjålet, og det blev i går misbrugt for 14.800. Gerningsmændene beskrives som

A:

18-24 årsydeuropæisk af udseende160-165 cmbrun i hudenspinkel af bygningsort, kort hårtalte et fremmedsprogB:

18-22 årikke etnisk dansker170-175 cmhvid i hudenspinkel af bygningbrunt, mellemlangt hårtalte et fremmedsprogEn 78-årig kvinde handlede i går mellem kl. 11.30 og kl. 12.30 i Rønde. Da hun kom hjem og bagagerummet stod åbent, blev hun distraheret af en kvinde, der talte til forurettede på et uforståeligt sprog. Imens blev hendes dankort stjålet og efterfølgende misbrugt for 17.700 kr. Forurettede så kun kvinden.

A:

25-30 årromansk af udseende165-170 cmbrun i hudenkraftig af bygningiført lysebrun, halvlang vinterjakketalte et fremmedsprogEn 74-årig kvinde handlede i går kl. 14.00 i Fakta på Kirketorvet i Hadsten. Da hun kom ud af butikken, kontaktede en kvinde hende. Kvinden spurgte på meget dårligt dansk om vej til apoteket, mens hun brugte fakter. Bag forurettede stod en anden person. Da de gik fra forurettede, opdagede hun, at hendes taske stod åben. Hendes dankort blev efterfølgende misbrugt for 15.000 kr.

Det er vigtigt, at butikspersonale ved kassen er opmærksomme på personer i køen, der står tæt på betalende kunder og dermed har mulighed for at aflure pinkoder. Det vil også være en god ide at tale med de ældre familiemedlemmer omkring risikoen for disse afluringer. Langt de fleste af sagerne går desværre ud over den ældre del af befolkningen.

Anholdelse indbrud i udhus

En hundepatrulje blev i nat kl. 01.01 opmærksom på en bil, der var parkeret på Bredgade i Malling. En mørkklædt person stod ved siden af. I bilen lå flere lommelygter og maskering. En tjenestehund gik spor og fik fært af en person, der kort derfra havde skjult sig i en gård bag en bil. Personen, der var iført handsker, blev anholdt. Hunden søgte videre og fik igen fært, nu af to personer, der gemte sig bag en bygning længere væk. Ved siden af et opbrudt udhus fandtes opbrudsværktøj og afklippet hængelås. De fire anholdte, tre på 18 og en på 19 år, er alle sigtet for indbrud i garage. De er alle løsladt efter afhøring.

Indbrud i døgnet

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse.

På Olaf Rydes Vej i Knebel, sket mellem d. 19/3 kl. 15.00 og d. 21/3 kl. 15.00

På Bronzealdervænget i Aarhus V, sket d. 22/3 mellem kl. 16.00 og kl. 16.29

På Janesvej i Brabrand, sket d. 22/3 kl. 20.23. Beboeren hørte en lyd fra stuen og troede, at det var hans bror. Han kaldte på ham, og hørte nu en døren til stuen blive smækket. Beboeren så ikke gerningsmanden, som forløb kom ind og løb ud af en åbenstående altandør. Der blev ikke stjålet noget.

Færdselsuheld med personskade

En 38-årig kvindelig cyklist forstuvede i går benet, da hun i går kl. 07.58 blev ramt af en 20-årig kvindelig bilist. Bilisten skulle fra Søftenvej svinge ud på Elstedvej, men på grund af den lavtstående sol overså hun cyklisten.

Pressens henvendelse vedrørende døgnets begivenheder kan frem til kl. 14.00 ske på 2269 1087.


Kilde: Østjyllands Politi