Døgnrapport d. 26-04-2017

onsdag 26. apr, kl. 13:48

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag d. 25. april til onsdag d. 26. april

Færdsel

En 48-årig mand fra Sjælland er tirsdag blevet sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Kl. 08.35 kørte han fra Almindings Runddel ud af Borgmester Nielsens Vej, men overså en 20-årig kvinde på cykel. Kvinden måtte blokere sine bremser og væltede, men slap med skrammer.

En 19-årig mand fra Gudhjem ramte tirsdag kl. 15.10 et vejskilt og kørte i grøften på Svanekevej i Østermarie. Uheldet skete ved egen uforsigtighed og han kom heldigvis ikke til skade.

Onsdag morgen kl. 06.21 kørte en mandlig bilist op i en lastbil, der holdt stille på Zahrtmannsvej. Bilen blev totalskadet, mens føreren umiddelbart havde det fint.


Kilde: Bornholms Politi