Døgnrapport d. 06-10-2017

fredag 06. okt, kl. 21:46

Døgnrapport fra Østjyllands Politi fredag den 6. oktober 2017

Her er et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Der er ingen planlagte fremstillinger i dag.

**

Flugtbilist har meldt sig selv efter uheld med to skolepiger

En 75-årig mand kørte i går kl. 9.44 ind i to skolepiger på hhv, 17 og 16 år, der skulle krydse gaden til Statskolen i Randers. Den 75-årige kom kørende ad Rådmands Boulevard tæt ved Vester Allé med ca. 40 km. i timen. Han fortsatte over fodgængerfeltet, hvor pigerne var på vej over. Den ene pige landede på køleren, den anden fik skrammer på benet. Manden flygtede fra stedet, men meldte sig senere på dagen. Den 75-årige mand er blevet sigtet for at have påkørt de to piger og for at have flygtet fra stedet. Manden har indrømmet begge forhold.

**

Narkobilist fanget med flere våben i bilen

En vaks borger gjorde i går kl. 10.26 politiet opmærksom på en slingrende bilist på Djurslandmotorvejen, der flere gange kørte ud i rabatten og kørte i begge vognbaner. På Randersvej stoppede politiet bilen, der blev ført af en 34-årig mand, som virkede kraftigt påvirket af stoffer. Testen på politigården viste da også, at manden både var påvirket af amfetamin og cannabis. Manden selv forklarerede, at han tager medicin og mente, at det var derfor, han slog ud på narkotetesten. Under ransagning af bilen fandt politiet et luftgevær, en peberspray, en totenschlæger og et knojern. Manden er blevet sigtet for at køre i påvirket tilstand og for at bryde våbenloven.

**

Mand med ukrudtsbrænder satte ild til udhus

En 43-årig mand var i går kl. 13.19 i færd med at ukrudtsbrænde omkring sin garage og udhus på Søndre Strandvej i Ebeltoft. Det udløste en brand i udhuset med kraftig røg og klare flammer. Branden udviklede sig hurtigt, og efter få minutter var den østlige del af bygningen i flammer. Brandvæsenet fik slukket branden kl. 13.50 og kunne fjerne fire gasflasker. Den ene gasflaske var brandskadet og lækkede gas. Foruden skaden på udhuset var den overdækkede terrasse næsten udbrændt, og varrmen fra branden havde været så høj, at en termorude cirka 4 m. derfra var revnet. Manden er blevet sigtet for at have antændt bygningen.

**

Blotter onanerede foran mor med to børn

En 42-årig kvinde og hendes to børn fik sig en forskrækkelse på en gåtur på Østre Skovvej i Risskov i går kl. 17.00. Her blev hun opmærksom på en mand, der stod og onanerede foran dem længere nede ad vejen. Kvinden råbte efter manden og nåede at tage et billede af ham, så politiet kunne finde frem til ham. Der er tale om en 27-årig mand, der nu er sigtet for blufærdighedskrænkelse.

**

Hund bed anden hund i voldsomt angreb

En 71-årig kvindes hund måtte aflives på grund af omfattende skader, efter den blev angrebet af en anden hund i går kl. 14.10. Episoden skete på et grønt område på Holmstrupgårdvej tæt på Skjoldhøjskolen.

To løse hunde kom løbende i området, og den ene hund bed i første omgang ud efter en hest, som en kvinde kom ridende på. Kvinden fik dog vendt hesten om og fik afværget angrebet. Herefter gik hunden til angreb på den hund, som den 71-årige kvinde var ude at gå en tur med. Den bed sig fat i halsen på kvindens hund og bed den flere gange, så voldsomt, at hunden bagefter måtte aflives. Den anden løse hund kredsede under angrebet rundt om kvinden, der var bange for selv at blive angrebet. Nu kom kvinden på hesten ridende og skræmte hundene væk. De kom dog tilbage igen kort efter, hvor en skolelærer fra en forbipasserende skoleklasse måtte sin cykel i vejen for hundene, så de ikke kunne bide nogen. Da patruljen kom frem, var hundene væk.

Østjyllands Politi efterforsker sagen og forsøger nu at finde frem til både ejer og hund.

**

Mand stukket på en parkeringsplads i Randers

I går kl. 21.57 anmeldte en 46-årig mand et knivstikkeri på en parkeringsplads på Jernbanegade i Randers. Manden forklarede, at han stod ved sin bil, hvor han pludselig mærkede et stik i sin højre side. Herefter vendte han sig om, hvor han så en mand løbe væk fra stedet mod Hotel Kronjylland. Den 46-årige blev behandlet på skadestuen.

Gerningsmanden beskrives som:

Ca. 175 cm. højAlm. af bygningTalte danskIført mørkt tøj **

Kvinde forsøgt revet af cyklen i Grenå

Kl. 22.41 i går blev en 30-årig kvinde forsøgt revet af cyklen på Humlevej i Grenå. Kvinden forklarede, at hun var på vej hjem og cyklede langs cykelstien, hvor hun mødte to mænd. Den ene tog fat i hendes arm og forsøgte at stoppe hende. Kvinden fik rystet sig fri og skyndte sig hjem.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, mellemøstligt udseende, ca. 30-40 år, 170 cm. høj, iført blå hættetrøje, sort vest og sorte bukser.B: Mand, mellemøstligt udseende, ca. 30-40 år og iført sort tøj**

Færdsel

Der skete et færdselsuheld i går kl. 11.16 på Marselis Boulevard i Aarhus. En 53-årig mand på knallert forklarede, at en nyere sort Morris Mini lavede et højresving ind foran ham, så knallert og bil stødte sammen. Han forklarerede, at bilen flygtede fra stedet. Den 53-årige havde formentlig fået et brud omkring skulder og kraveben.

Der skete et færdselsuheld i går kl. 12.00 på Grenåvej i krydset ved Melbyvej i Egå. En 22-årig mand kørte ad Brovej mod nord og svingede til venstre i krydset ved Grenåvej. Her ramte han ind i en 34-årig kvindelig bilist. Manden er nu sigtet for at have overtrådt sin vigepligt.

Der skete et færdselsuheld i går kl. 14.43 på Paludan-Müllers Vej ved Langelandsgade i Aarhus N. En 22-årig kvindelig bilist svingede til højre foran en 20-årig mandlig cyklist. Cyklisten nåede at bremse, men gjorde det så hårdt, at han væltede og brækkede sit kraveben.

Der skete et færdselsuheld i går kl. 15.06 i krydset ved Søren Frichs Vej og Vestre Ringgade, da patruljen havde lukket en del af vejen af pga. nedfalden ledning. Her kørte en bybus ligefrem i krydset, selvom en politibetjent dirigerede trafikken til højre. Bybussen kørte ind i en knallert ført af en 23-årig mand. Den 23-årige havde lettere smerter på det ene ben, men ønskede ikke at tage på skadestuen. En buspassager slog en flig af sin tand, da bussen bremsede hårdt op.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds

På Koltvej i Hasselager begået i går mellem kl. 07.40 og 9.00På Hyacintvej i Randers NØ begået i går mellem 07.15 og 15.40På Fusagervej i Foldby ved Hinnerup begået mellem onsdag d. 4/10 kl. 00.00 og i går kl. 16.25På St. St. Blichers Vej i Selling ved Hadsten begået i går mellem kl. 19.00 og 21.45


Kilde: Østjyllands Politi