Døgnrapport d. 13-12-2017

onsdag 13. dec, kl. 09:01

TOKSVÆRD: Stjal ekskærestens bil

Tidspunkt: 12/12-2017

TOKSVÆRD: Stjal ekskærestens bil



HASLEV: 85-årig udsat for tricktyveri

Tidspunkt: 12/12-2017

En venlig mand tilbød tirsdag klokken 13 at hjælpe en ældre dame ind i hendes lejlighed på Slagterivej i Haslev, da hun kom hjem med indkøb. Selv om hun takkede nej til hjælpen, insisterede manden og bar da også en pose varer ind. Nu, han var der, tjekkede han for indbrud, og forsvandt kort efter. Med en pengekasse med personlige papirer og kontanter, som kvinden havde skjult under sin seng. Kvinden, der er 85 år gammel, ringede straks til politiet, men tyven var over alle bjerge.



STENSVED: Butikstyv stjal 12 flasker Nivea Creme

Tidspunkt: 12/12-2017

Tirsdag klokken 15.06 blev politiet kaldt til et supermarked på Vordingborgvej i Stensved, hvor medarbejderne tilbageholdt en butikstyv. To ”kunder” havde påkaldt sig medarbejdernes opmærksomhed, da de luskede omkring i butikken og mere kiggede sig over skulderen end på varerne. Den ene stoppede nogle flasker Nivea ind under blusen, og da han ville forlade butikken, blev han tilbageholdt. Det var en 21-årig rumænsk mand, og det viste sig, at han havde nappet 12 flasker Nivea, som han havde skjult i en specialsyet trøje under sit overtøj. Den anden mand forsvandt fra stedet. Den 21-årige blev anholdt klokken 15.45 og sigtet for butikstyveri, og han fremstilles senere onsdag i grundlovsforhør.



NÆSTVED: 39-årig fik bilen beslaglagt

Tidspunkt: 12/12-2017

Ved en rutinekontrol af en bilist, som tirsdag klokken 16.54 blev standset af politiet på Karrebækvej i Næstved, viste det sig, at føreren – en 39-årig mand fra Sandved – ikke havde noget kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, og da han flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.



MARIBO: Tre sigtede i sag om stjålne dæk

Tidspunkt: 12/12-2017

Natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge blev der stjålet et større antal vinterdæk fra en lagercontainer på V. Henriksens Vej i Maribo. Politiet fik tirsdag aften et tip om, at nogle af dækkene måske var i en varebil, der kørte på Sydmotorvejen. Bilen blev standset på afkørslen ved Stensved, og varebilen var ganske rigtigt fuld af dæk. Der var to personer i bilen – en 33-årig mand fra Horslunde og en 32-årig mand fra Esbjerg, og de blev anholdt klokken 22.06 og sigtet for hæleri. Politiets efterforskning førte frem til, at en 22-årig mand fra Nykøbing blev anholdt onsdag klokken 1 og sigtet for indbruddet. De tre anholdte skal nu afhøres nærmere om sagen.



SLAGELSE: Klippede valgplakater ned – sigtet for groft hærværk

Tidspunkt: 12/12-2017

Op til kommunalvalget fik politiet en anmeldelse om, at omkring 35 valgplakater for kandidater fra Socialdemokratiet var blevet pillet ned fra lygtepæle på bl.a. Jacob Dampes Vej i Slagelsevej. På baggrund af vidneforklaringer og videoovervågning har politiet nu fundet frem til to 21-årige mænd fra Slagelse, som tirsdag blev sigtet for groft hærværk.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

Tidspunkt: 12/12-2017

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:



Tirsdag klokken 14.10 havde færdselspolitiet en spritkontrol ved Klintholm Havn på Møn. Her blev en 74-årig mand fra lokalområdet standset, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Den 74-årige blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel.



Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi