Døgnrapport d. 18-06-2018

mandag 18. jun, kl. 19:13

Uddrag af døgnrapport fra fredag 150618 kl. 0700 til mandag 180618 kl. 0700.

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Weekendens anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Sct. Hansgade, Ringsted

Nørregade, Hørve

Ørnekildevej, Ørslevvester, Fjenneslev

Industrivej, Hørve

Vestermarksvej, Roskilde

Tværalle, Ringsted

Korskildelund, Greve

Store Valbyvej, Gundsølille, Roskilde

Herregårdsvej, Himmelev, Roskilde

Klosterparkvej, Kalundborg

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Hjortlund, Vindinge, Roskilde

Ramsømaglevej, Gadstrup

Bataljonen, Ringsted

Havrevænget, Herfølge

Ejlskovvej, Himmelev, Roskilde

Margrethevej, Svinninge

Stolpeager, Greve (2 steder)

Skalbjergvej, Himmelev, Roskilde

Vestervangen, Allerup, Holbæk

Knoldager, Greve

Engvangsvej, Strøby Egede, Køge

Heibergs Have, Holbæk

Himmelev Sognevej, Himmelev, Roskilde

Tyttebærvej, Køge

Torslundevej, Svinninge

Lønbjergparken, Vindinge, Roskilde

Olsbæklund, Greve

Holbækvej, Store Merløse

Krogager, Greve

Fynsvej, Himmelev, Roskilde

Ved Gærdet, Sæby, Gørlev

Søndre Ringvej, Roskilde

Holbækvej, Mørkøv

Benløse Skel, Benløse, Ringsted

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Skovbogade, Roskilde

Rensdyrvej, Vipperød

Præstemarksvej, Kirke-Hyllinge

-------------

Fredag – lørdag:

Færdselsuheld – Kirkevej, Kirke-Hyllinge – Lejre

Kl. 0931 fik politiet via alarm 112 melding om et færdselsuheld, hvor et barn var blevet påkørt. En lægehelikopter var ud over ambulancepersonale også blevet sendt til stedet, hvor politiet traf en 61-årig mand fra Kirke-Hyllinge samt en forslået, 5-årig pige også fra Kirke-Hyllinge. Pigen blev tilset af sundhedspersonale, der vurderede, at hun skulle flyves med lægehelikopteren til Rigshospitalet for nærmere undersøgelse efter påkørslen. Den 61-årige var uskadt og havde i en stor personbil kørt ad Kirkevej i nordøstlig retning. Fra området og skjult bag en parkeret bil løb den 5-årige pige pludselig på tværs af vejen, således at den 61-årige, der kørte med lav hastighed, ikke kunne undgå at påkøre pigen. Efter undersøgelse på Rigshospitalet kunne lægerne konstatere, at pigen var sluppet uden alvorlige skader, men dog havde pådraget diverse knubs og overfladiske sår i ansigtet og på kroppen. Pigens pårørende kom kort efter til stede på uheldsstedet og blev dermed underrettet om påkørslen.

Tyveri af taske/telefon – fundet igen – Over Bølgen, Greve

Kl. 1245 anmeldte en 41-årig kvinde fra Solrød Strand, at hun havde fået stjålet sin skråtaske med bl.a. en mobiltelefon i under en cykeltur til indkøbscentret Waves. Da hun skulle parkere sin cykel, var tasken væk og formentlig stjålet. Kort efter anmeldelsen oplyste den 41-årige, at mobiltelefonen kunne spores til Jernbanegade, Køge. Politiet kørte til området og fik i den forbindelse kontakt til en 81-årig kvinde fra Greve, som var på vej til politistationen for at aflevere den fundne taske som hittegods. Politiet overtog herefter tasken med alt indhold og afleverede den senere til den glade ejer. Hvorvidt der er tale om et tyveriforhold, eller om tasken blot blev tabt under cykelturen, forsøger politiet nu at finde ud af.

Brandundersøgelse – Boserupvej, Roskilde

Kl. 1406 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en ildebrand på en social-psykiatrisk institution, hvor der var brand på et værelse. Brandvæsnet fik efter ca. 10 minutters indsats slukket branden, der var opstået i sengen på en 60-årig mands værelse. Den 60-årige, der havde været alene på værelset ved brandens opståen, havde pådraget sig lettere brandskader samt muligt røgforgiftning som følge af branden. Da den 60-årige ikke umiddelbart kunne redegøre for sin adfærd i forbindelse med brandens opståen, blev han formelt anholdt som mistænkt for mulig brandstiftelse på sit værelse og efterfølgende indbragt til skadestuen til behandling for sine lettere brandskader og til observation for eventuel røgforgiftning. Efter en juridisk vurdering af de nærmere omstændigheder og den 60-åriges mulige rolle i brandens opståen, besluttede anklagemyndigheden, at den 60-årige skulle genanbringes på et psykiatrisk opholdssted i henhold til en tidligere dom. Ingen andre beboere var i fare i forbindelse med branden, hvor der kun skete skader på den 60-åriges værelse.

Færdselsuheld – Skovvejen, Svebølle – Kalundborg

Kl. 1421 fik politiet via alarm 112 melding om et færdselsuheld, hvor flere bilister var involveret. En 52-årig mand fra Svebølle kørte i en varebil ad Skovvejen mod øst, da han formentlig på grund af et ildebefindende (sukkersyge) kørte over i modsatte kørebanehalvdel, hvor han ramte en personbil ført af en 44-årig mand fra Jyderup i vestlig retning. Den 44-årige mistede herredømmet over bilen, kørte ud i rabatten og ramte autoværnet. Herefter stødte den 52-årige frontalt ind i en varebil ført af en 69-årig mand fra Jyderup også i vestlig retning. Som følge uheldene blev den 52-årige indbragt til skadestuen til behandling for både insulinchok og et knoglebrud i det ene ben som følge af sammenstødene. I forbindelse med rednings- og oprydningsarbejdet var vejen spærret for trafik frem til kl. ca. 1625. Den 52-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet og kørekortmyndighederne som følge af uheldet.

Færdselsuheld – Hjelmsømaglevej, Sørup, Ringsted

Kl. 1629 rykkede politiet og ambulancepersonale ud til et færdselsuheld, hvor en knallertkører og en personbil var stødt sammen. En 16-årig pige fra Næstved kørte på knallert og hørte musik via sin mobiltelefon under kørslen. Undervejs ville hun skifte musiknummer på mobilen og fortsatte ligeud i en svag højrekurve i hendes kørselsretning. Hun kom derfor over i modsatte kørebanehalvdel, hvor hun kørte i venstre side på en modkørende stor personbil ført af en 61-årig mand fra Ringsted. Den 16-årige knallertkører, der benyttede styrthjelm, blev bragt til skadestuen til undersøgelse, men havde kun pådraget sig overfladiske skrammer ved uheldet.

Slagsmål – Kamstrupvej, Kamstrup, Roskilde

Kl. 1844 indløb en anmeldelse om et større slagsmål på en parkeringsplads ved en ejendom. Både ambulancer og lægehelikopteren var sendt til stedet. Ved politiets ankomst med flere patruljer var der faldet ro på gemytterne, og to lettere tilskadekomne blev i ambulancer bragt til undersøgelse og behandling på skadestuen. Tre mænd, der kunne mistænkes for at deltaget i slagsmålet, var flygtet ind i en bygning, men politiet fik kort anholdt de tre mænd på 21, 23 og 29 fra Roskilde, men med rumænsk oprindelse. Der blev ikke brug for lægehelikopteren, og ved en nærmere vurdering af årsagen til slagsmålet og den lettere tilskadekomst for de to på skadestuen resulterede i, at de tre anholdte blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De to på skadestuen – to mænd på 28 og 33 år fra Roskilde, men også med rumænsk oprindelse – blev efterfølgende også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af deltagelse i slagsmålet, der formentlig bundede i en intern strid omkring arbejdet med avisudbringning. Alle kan nu forvente at modtage en bøde fra politiet.

Lov om euforiserende stoffer – Margrethevej, Kalundborg

Kl. 2212 så en patrulje gennem ruderne på en parkeret bil noget hvidt pulver ligge inde i bilen sammen med flere pengesedlerne. Der var ingen tilstede i eller omkring bilen, hvorfor en patrulje bevogtede bilen, medens en anden patrulje kørte til ejerens bopæl i Kalundborg. Ved en ransagning på bopælen på grund af mistanke om salg af euforiserende stoffer fandt politiet ikke yderligere stoffer, men til gengæld nøglen til den parkerede bil. Ved ransagning af den parkerede bil fandt politiet ca. 7 gram kokain, som bilens ejer – en 18-årig mand fra Kalundborg – blev sigtet for besiddelse af med henblik på videresalg, da han senere på aftenen kom hen til sin bil. Den 18-årige blev anholdt kortvarigt og afhørt til sagen, hvor en narkohund assisterede politiet ved undersøgelse af den 18-åriges bil.

Spirituskørsel / kørsel uden førerret – Lindenborgvej, Roskilde

Kl. 0225 anholdt og sigtede politiet en 18-årig mand fra Lejre for spirituskørsel og kørsel uden førerret i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Lørdag – søndag:

Tryghedsskabende indsats – Vig, Odsherred.

Politiet var lørdag formiddag til stede på Vig Kræmmer og Tuskemarked, hvor der blev talt om forebyggelse af kriminalitet. Spørgelysten var stor og politifolkene og borgere havde en rigtig god dialog.

Høj hastighed – Køge Bugt Motorvejen, Køge.

Kl. 1330 blev en 26-årig mand fra Kalundborg standset på motorvejen, hvor færdselsafdelingen havde målt, at han kørte med en hastighed på 189,9 km/t. Den 26-årige havde ikke kørekort til motorcykel, hvorfor han oven i en bøde også får en bøde for at føre motorcykel uden at have kørekort til mc.

Narkopåvirket bilist – Vig, Odsherred.

Kl. 1948 anholdt politiet en 36-årig mand fra Hedehusene, der blev standset på Vig Stationsvej. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve. Kørekort havde han ikke noget af. Han blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret.

Vold – Roskilde.

Kl. 2007 blev en 30-årig mand fra Roskilde anholdt og sigtet for vold mod en 27-årig mand fra Roskilde. Volden fandt sted på Borchsgade, hvor den 27-årige fik flere slag og spark. Den 30-årige blev afhørt og sigtet for vold. Han blev løsladt senere på aftenen, og sagen afgøres senere i retten.

Uro – Holbæk.

Kl. 2350 kørte politiet til Filmtorvet, hvor unge mennesker opholdt sig og spillede høj musik til ulempe for de omkringboende. Politiet kørte til stedet, hvor det blev konstateret, at støjen var ophørt.

Lovgivning om euf. stoffer – Holbæk

Politiets specialpatrulje var en tur i Holbæk omkring kl. 0126, hvor de traf en 18-årig mand fra Holbæk, der blev fundet i besiddelse af under et gram kokain. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euf. stoffer. Samtidig blev en 20-årig sigtet for besiddelse af under et gram kokain.

De unge blev visiteret på Ahlgade ved Blindestræde af politiet. De kan begge se frem til at få en bøde for besiddelserne.

Spirituskørsel – Sæby, Kalundborg.

Kl. 0210 anholdt politiet en 36-årig mand fra Herlufmagle, der blev standset på Sæbyvej. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve. Grundet promillens størrelse blev den 36-åriges bil konfiskeret og kørekort inddraget.

Narkopåvirket bilist – Greve.

Kl. 0252 anholdt politiet en 20-årig mand fra Greve, der blev standset i sin bil på Hundigevej. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.

Søndag – mandag:

Færdselsuheld – Tuse, Holbæk.

Kl. 0936 blev anmeldt om uheld på Kalundborgvej, hvor en bil med lav fart kørte ind i et autoværn. En 41-årig mand fra Holbæk blev afhørt og fik udtaget blodprøve, da der var mistanke om spiritus eller narkokørsel.

Blufærdighedskrænkelse – Ringsted.

Kl. 1325 var en 19-årig kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse på Ringsted Station, hvor en mand sad i ventesalen over for kvinden og onanerede. Kvinden gik ud fra stedet og så ikke mere til manden.

Sagen efterforskes nu nærmere. Politiet hører gerne fra andre, der har set den pgl. mand på Ringsted Station. Ring til politiet på 114.

Færdselsuheld – Himmelev, Roskilde.

Kl. 1415 kørte en motorcykel ad Store Valbyvej i nordgående retning. Motorcyklen påkørte en modkørende bil. Den 37-årige mand fra Brønshøj, der førte motorcyklen, blev kørt til sygehus med skader på den ene hånd.

Mistænkeligt forhold – Greve.

Kl. 1700 blev en 89-årig kvinde kontaktet på sin adresse af en mand, der spurgte, om kvinden havde set, at der var forsøgt indbrud på stedet. Han havde efterfølgende spurgt, om hun havde undersøgt, om hun havde alle sine smykker og penge. Manden var dernæst gået igen med løfte om, at han ville komme med en anden lås.

Den mistænkelige mand beskrives som: Mand, dansk af udseende, 180-185 cm høj, lys i huden, brunligt hår.

Der var tilsyneladende intet stjålet fra stedet.

Politiet skal gentage opfordringen, specielt til ældre mennesker, om ikke at lukke ukendte personer ind på sin adresse. I det aktuelle tilfælde er der ikke sket tyveri, men det er politiets opfattelse, at det var hensigten med ”besøget” på adressen.

Trusler mod politiet – Tune.

Kl. 1745 anholdt politiet en 53-årig mand fra Tune, der optrådte truede over for politifolk med en pistol. Det viste sig senere, at der ikke var tale om en ægte pistol.

Anklagemyndigheden vurderer om manden skal fremstilles i grundlovsforhør mandag med krav om varetægtsfængsling. Politiet har ikke flere oplysninger om sagen i øjeblikket.

Mistænkeligt forhold – Strøby Egede, Stevns.

Kl. 2030 kom en udenlandsk kvinde til en adresse på Stevnsvej. Kvinden var sammen med en meget mørklødet mand. De to gik ind til naboen under påskud af, at skulle aflevere blomster. Kvinden blev opdaget inde i huset, hvor det lykkedes forurettede at få hende ud igen ved at råbe højt. Der var ikke stjålet noget fra stedet.


Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi