Døgnrapport d. 18-06-2018

mandag 18. jun, kl. 21:41

Døgnrapport fra Østjyllands Politi mandag d. 18. juni 2018

Her er et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds

Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør idag.

26-årig mand mistede Mastercard og penge efter taxatur

En tur hjem natten til søndag kl. 3.00 blev dyr for en 26-årig mand, der skulle fra Aarhus C til Aarhus N. Den 26-årige prajede ifølge sin forklaring en taxa sammen med to mænd, han havde mødt i byen. Da det kom til betalingen, blev den 26-årige bedt om at betale to mindre beløb af to omgange. Herefter stod han ud af bilen sammen med de to fremmede mænd og gik det sidste stykke hjem for at sove. Det var først næste morgen, han opdagede, at hans Mastercard manglede, og at der var hævet en del penge på det.

Ifølge den 26-årige var det en helt almindelig taxa, han satte sig ind i. Han undrede sig dog over, at de to mænd, han havde mødt i byen tilsyneladende kendte chaufføren godt.

Den 26-årige har givet følgende signalement af de tre mænd:

A

Mellemøstlig af udseende, brun i huden Ca. 25 år Ca. 170 cm høj Sort hår i siderne og lidt længere ovenpå Stort mellemrum mellem tænderne Talte dansk med accent Iført mørke joggingbukser, mørk Tommy Hilfiger-sweatshirt med hvid og blå streg over brystet B

Mellemøstlig af udseende, brun i huden Ca. 20-23 år Ca. 180 cm høj, spinkel Sort hår - helt kort i siden, krøllet på toppen Talte dansk med accent Iført mørke cowboybukser, Nike-sko, sort Nike-windbreaker, lys T-shirt og guldhalskæde C

Mellemøstlig af udseende, brun i huden Ca. 26-29 år Sort hår - karseklippet i siden, lidt længere i toppen Iført hvid skjorte og sort "taxa-vest" Oplysninger i sagen kan gives til politiet via tlf. 114.

Uro på Viby Torv

Søndag eftermiddag kl 16.05 på Viby Torv fik politiet anmeldelse om en beruset agressiv mand, der løb på vejen og var til gene for andre borgere i området og til fare for sig selv. Da patruljen ankom til stedet, var manden meget opfarende, og han blev efterfølgende anholdt og fik lov til at sove branderten ud på politigården i Aarhus.

**

Maskerede mænd stjal penge

Søndag aften kl. 22.13 lykkedes det to gerningsmænd af aflede ekspedienten i en restaurant i Aarhus C. Ekspedienten var ved at gøre rent i restauranten, da to maskerede mænd kom ind via af baggangen. Den ene gerningsmand fastholdt ekspedienten, mens den anden tømte kasseapparatet for dagens omsætning. Det har ikke været muligt at få et signalement af de to gerningsmænd, udover at de var maskerede og talte arabisk.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.

**

Mindre færdseluheld med letbanen

Der skete i går søndag kl. 1839 et færdselsuheld ved Skolebakken i Aarhus. Letbanen var involveret i uheldet, da en 39-årig mand krydsede skinnerne til fods og blev ramt af toget. Der var alene tale om mindre knubs i forbindelse uheldet. Den 39 årig mand blev behandlet på stedet af ambulancepersonalet.

**

Færdsel

Der skete et færdsuheld i går kl. 06.22 på Nordjyske Motorvej. En 24-årig kvindelig fører påkørte en lastbil bagfra. Der var kun tale om materiel skade. Da den 24-årige virkede påvirket af alkohol, blev hun sigtet for spritkørsel og fik udtaget en blodprøve.

En 24-årig mand blev igår kl. 15.40 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje  på Viborgvej i Aarhus. Politiet kom på sporet af manden, da en årvågen borger ringede til politiet og oplyste at manden førte bilen meget usikkert og slingrende.

En 32-årig mand blev i går kl. 16.25 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Aarhusvej i Randers.

En 30-årig mand blev i går kl 20.55 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hammelvej i Randers SØ

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Ålykkevej i Risskov begået søndag mellem kl. 1031 og kl. 1118 På Uffesvej i Viby begået mellem lørdag kl. 2130 og søndag kl. 1230  På Torvet i Grenå begået mellem lørdag kl. 1615 og søndag kl. 1420 På Kalmargade i Aarhus N. begået søndag omkring kl. 2022.


Kilde: Østjyllands Politi