Døgnrapport d. 19-02-2019

tirsdag 19. feb, kl. 23:51

18. februar 2019

SORØ: Snød med Oddset-kuponer
Mandag modtog politiet en anmeldelse fra Meny på Ringstedvej i Sorø om, at butikken søndag havde været udsat for to tricktyve. Omkring klokken 18.14 kom to mænd ind i forretningen og indløste en Oddset-kupon, der var gevinst på. De bestilte 10 nye kuponer til Liveoddset og den ene tjekkede straks kuponerne på sin telefon, uden at der var betalt for dem. Herefter forduftede de to fupmagere hurtigt fra forretningen.
De beskrives som A: en 18-20 år gammel mand, mellemøstlig af udseende, ca. 175 cm høj. Han var almindelig af bygning, var brun i huden og havde sort, kort hår. Han var iført en sort jakke med hvid lynlås, sorte bukser af mrk. Addias og sorte og hvide sko.
B: En ca. 18-20 år gammel mand, mellemøstlig af udseende, ca. 175 cm høj. Han var almindelig af bygning og var brun i huden. Han havde sorte sko, sorte bukser, sort jakke og sort kasket på.
Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set noget mistænkeligt på stedet søndag eftermiddag.

SLAGELSE: Mobilsnak på Sdr. Ringgade
Politiet gennemførte mandag en færdselskontrol på Sdr. Ringgade i Slagelse. Mellem klokken 9.00 og 15.00 blev omkring 400 biler screenet, og ikke færre end 20 trafikanter blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen. Bødetaksten for den overtrædelse er som udgangspunkt 1.500 kroner.

NYKØBING: Færdselskontrol i Rosendahlsgade
Mellem klokken 16.40 og 17.10 havde politiet en færdselskontrol i Rosendahlsgade. Her blev der standset i alt 15 køretøjer, og det kastede to sager om overtrædelse af færdselsloven af sig: En 17-årig bilist blev sigtet for at køre uden den krævede ledsager, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade sin bil til en person, der ikke lovligt kunne køre den.

KORSØR: Havde hash med i bilen
Politiet tjekkede mandag klokken 17.44 en 20-årig mand fra Korsør på Tårnborgvej i Korsør, hvor han holdt i sin bil. Den 20-årige havde en klump hash på 3,3 gram på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

MARIBO: 30-årig kvinde fik bilen beslaglagt
Mandag klokken 23.05 standsede politiet en 30-årig kvinde fra Rødby ved OK-tanken på Gasværksvej i Maribo. Den 30-årige havde imidlertid ikke noget kørekort, og hun blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Det viste sig, at hun flere gange tidligere var sigtet for at køre uden førerret, og hendes bil blev derfor beslaglagt på stedet.

SLAGELSE: 12-årige med joint
Et vidne anmeldte tirsdag klokken 1.28, at der sad to personer med en joint i p-kælderen ved City 3 i Slagelse. Da politiet kort efter ankom til stedet, viste det sig at være to kun 12-årige piger, som bor på bosteder i henholdsvis Odense og Kastrup. De to piger blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de senere på natten blev afhentet af de respektive bosteder.






INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte Korsør Fasanstien Lejlighed Søndag d. 20. januar til fredag d. 15. februar Smykker Nykøbing F. Systofte Bygade Hus Søndag kl. 08:00 – mandag kl. 17:40 Endnu ikke opgjort Næstved Sagasvej Hus Mandag kl. 07:30 – 15:45 Sort BMC cykel Nørre Alslev Skolegade Hus Fra lørdag d. 9. februar til lørdag d. 16. februar Intet stjålet Torrig L. Poppel Álle Hus Mandag kl. 13:30 – 22:30 Endnu ikke opgjort Vesterborg Vesterborgvej Hus Mandag kl. 18:45 – 23:25 Kontanter



FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt Nykøbing F. Rosendahlsgade Mandag kl. 16:40 – 17:10 Spirituskontrol – 15 køretøjer standset – 1 sigtet for at have overladt føringen af personbil til 17-årig uden ledsager og 1 sigtet for ikke at have oplyst sit navn Næstved Vejløvej Mandag kl. 10:24 – 11:25 Spirituskontrol – 14 køretøjer standset – ingen sager Skælskør Slagelsevej Mandag kl. 12:40 – 12:57 14 køretøjer standset – ingen sager Slagelse Sdr. Ringgade Mandag kl. 09:00 – 15:00 400 biler observeret – 20 sigtet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Haslev Københavnsvej Mandag kl. 05:50 – 08:30 ATK 344 32 50 km/t 75 km/t 3 klip Haslev Køgevej Mandag kl. 08:40 – 11:30 ATK 353 22 60 km/t 90 km/t 6 klip Korsør Vestmotorvejen Mandag kl. 05:33 – 11:12 ATK 4989 268 110 km/t 164 km/t 6 klip Korsør Vestmotorvejen Mandag kl. 15:30 – 21:45 ATK 4305 221 110 km/t 159 km/t 10 klip Søllested Rødbyvej Mandag kl. 08:45 – 11:45 ATK 138 3 80 km/t 95 km/t -





Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi