Mange kørte for stærkt i Tønder Kommune

fredag 14. jun, kl. 16:15

Færdselsbetjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi gennemførte torsdag den 14. juni trafikkontrol i Tønder Kommune.

Kontrollen foregik fra klokken 14.00 – 22.00 og fandt sted i Løgumkloster, Toftlund og Skærbæk.

Ved kontrollen havde betjentene blokken fremme i i alt 62 tilfælde, og i godt halvdelen af sagerne, 36, var der tale om, at trafikanterne kørte for stærkt.

10 af trafikanterne, der fik bøder, kørte på knallert. Og her var der tale om en bred buket af overtrædelser af færdselsloven; fifleri med motoren for at få farten op, manglende styrthjelm, manglende forsikring m.m.

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi